Erhverv

Sådan laver du firmafesten om til en temafest

Temafester er altid sjove og anderledes, hvilket betyder, at folk snakker om den mange måneder efter, festen er slut. Det kan dog være svært at vælge et tema, fordi der findes så mange muligheder, og hvad gør man så, når man har valgt et tema, hvordan får man ideen ført videre? – Herunder er der nogle eksempler på temafester, som kan fungere som inspiration til den næste firmafest.

Inspiration til den næste store temafest

Gallafest eller maskebal
Et gallatema eller Hollywood tema hvor man tager noget lidt pænere tøj på end normalt kan være en mulighed. Kvinderne kan komme i lange flotte gallakjoler, og mændene kommer i jakkesæt. Det er en anderledes måde at se sine kollegaer på. Derudover er pynten også meget lige til, da der bør være en lang rød løber ved indgangen og nogle smukke blomster rundt omkring på bordene, der er dækket af en dug i en specifikke farve. Man kan også tilføje glimmer til pynten.

Man kan også vælge at lave et maskebal, hvis der for eksempel er kommet mange nye i firmaet, eller man bare gerne vil snakke med hinanden uden, at rang har nogen betydning. Så kan man skabe en form for mystik ved, at gæsterne gemmer sig bag masker. Generelt så handler temafester om at klæde sig ud og være en anden, end den man plejer at være til hverdag.

En temafest kræver en udklædning

Uanset hvilken temafest man vælger, så kræver det, at gæsterne kommer i den rette udklædning. Man bør være kreativ, så alle ikke kommer som det samme. Det handler om at slå sig løs og ikke være genert. Hvis man ikke selv er så god til at sy, så findes der mange steder, hvor man kan finde et stort udvalg af temafest udklædninger.