Erhverv

Ny ejer af en septiktank? – Vær opmærksom på dette

Måske har du lige købt et sommerhus, måske har du og din familie trukket stikket fra storbyen og er flyttet til mere stille områder, måske er dit firma flyttet længere ud på landet? Der kan være mange grunde til, at man pludselig ser sig selv som den nye – heldige – ejer af en septiktank.

Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis dette gør sig gældende for dig.

De mange regler for septiktanken

Først og fremmest vil det være klogt for dig, hvis du sætter dig ind i de forskellige regler, der er på området. For en septiktank er ikke noget, som skal tages let på.

Det er oplagt at lægge ud med at pointere, at det kun er autoriserede kloakmestre, som må etablere eller ændre i forholdene omkring tanken. Og disse eksperter vil også kunne fortælle dig, at der hertil også altid skal søges tilladelse ved eventuelle ændringer.

Eksperterne har naturligvis godt styr på reglerne og de love, som du skal overholde – og derfor er det også en god idé at finde frem til en professionel kloakmester så hurtigt som muligt, hvis du står med en septiktank på hænderne.

Hvor opleves der især problemer?

Tager du ikke kontakt til eksperter, vil du kunne ende i en situation, som de fleste nok gerne vil undgå. For som beskrevet før, så er en septiktank ikke noget, der skal tages let på.

Der kan forekomme forskellige problemer med anlægget, som kan gå hen og gøre livet meget besværligt for dig. Det er især i forbindelse med en manglende tømning af tanken, at problemer kan forekomme.

Her kan der eksempelvis være tale om overløb i tanken, tilstopning eller lækager. Alle problemerne kommer med store risici, som kan gå hen og få store konsekvenser. Du bør derfor især være opmærksom på at vedligeholde tanken bedst muligt.