Bolig

5 måder at bruge blomster og grønt til at forvandle dit juletræ

Skab en helt fortryllende og smuk juledekoration til dette års juleaften, ved at bruge smukke blomster og grønt fra naturen til at skabe et unikt og flot udtryk som alle vil sætte pris på. I denne guide beskriver vi hvordan du på en kreativ måde kan forvandle juletræet til et festligt mesterværk, ved eksempelvis at tilføje friske juleblomster såsom julestjerner og roser, der kan fungere som julepynt på træet.

Vi har dog også mange andre idéer i julesokken, så læs videre for at opdage hvordan du kan pynte dit juletræ for at skabe en helt særlig og uforglemmelig jul for enhver der besøger dig. Det er også en perfekt ting at gøre sammen med de små i familien, og de vil helt sikkert sætte pris på at være med til sætte deres præg på juletræet. God læselyst!

Blomster på juletræet

Det grønne grantræ kan udsmykkes med smukke blomster på mange måder. Vælg eksempelvis røde roser, hvide tulipaner eller andre julefarver. Så kan du slippe afsted med at selve blomsten måske teknisk set ikke er associeret med jul, så længe farven passer.

Alternativt kan du vælge mere sæsonbetonede blomster der vokser frit i naturen på denne tid af året og dekorere juletræet med disse. Her kan vi anbefale  vinterjasmin, mistelten eller kristtorn, som alle tilføjer sæsonens farver og en følelse af vintermagi.

Lav dine egne små blomsterbuketter

Er du til mere kreativitet, kan du også plukke enkelte blomsterblade og samle dem i små buketter. Brug eksempelvis en grankogle og noget sytråd til at holde dem på plads, men her er der rig mulighed for at vælge hvad du har i skufferne og baghaven.

Flere grankogler og mere julestemning

Vi bliver ved grankoglerne lidt endnu. Det er nemlig noget der er rigeligt af i naturen på denne tid af året, og de kan også pynte i sig selv. Vil du gøre lidt ekstra, kan du male dem guld eller sølv for ekstra blikfang, og så kan de genbruges mange år endnu!

Guirlande af blade

Har du små børn der endnu ikke er helt store nok til at lave deres egne juledekorationer med ler og levende lys, kan du stadigvæk involvere dem kreativt. Brug eksempelvis en snor i et naturligt materiale, og få dine børn til at indsamle nogle løse blade til jeres nye guirlande.

Pampasgræs

Sidst men ikke mindst kan man også være kreativ med græs, nærmere betegnet pampasgræs, der har været populært de sidste par år efterhånden. Her kan man både finde røde, rosa, gule og hvide sorter, der i frisk eller tørret tilstand kan være en smuk dekoration.