Tandlægeskræk er en meget almindelig frygt i Danmark – og du er derfor langt fra den eneste. Alt for mange vælger på grund af tandlægeskræk at skippe de regelmæssige besøg hos tandlægen, men det kan føre til større problemer senere hen. Er du en af dem, der er bange for at gå til tandlægen? Vi har her samlet 3 tips til dig, der er nervøs for din næste tandlægetid.
Fortæl din tandlæge om din frygt
Tandlægen kan ikke tage særlige hensyn, hvis du ikke er åben omkring din frygt. Det er derfor en god idé at informere tandlægen om dette allerede når du bestiller tiden. På den måde kan du også hurtigt finde ud af, om tandlægen tager din frygt alvorligt – og hvis det ikke er tilfældet, så bør du søge til en anden tandlæge.
Heldigvis er langt de fleste tandlæger meget forstående over for tandlægeskræk, og hvis de ved, at du lider af det, tager de alle forholdsregler for, at du føler sig godt tilpas, når du kommer hos dem. Det er f.eks. tilfældet ved denne tandlæge i Hadsund.
Find en måde at slappe af i tandlægestolen
Ved tandlægeskræk opstår nerverne både op til og i selve tandlægestolen. Det kan derfor være en god idé at finde en afslapnings- og afspændingsmetode, der virker på dine nerver. Mange finder afspænding i en god lydbog, som de kan lytte til både før og under behandlingen, imens andre slapper af til god musik. Prøv lidt forskellige metoder af og find ud af, hvordan du bedst slapper af – og tag så den metode med til tandlægen.
Tag en god ven med til tandlægen
Hvis du er meget nervøs for at tage af sted selv, så kan det være en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til tandlægen. Det kan dulme dine nerver, når du har en, du stoler på ved din side, når du er bange.