Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer af straffuldbyrdelsesloven, som erfaringerne har vist behov for i de 10 år og som ikke allerede er foretaget siden ikrafttrædelsen for 10 år siden. Lovforslaget er en følge af, at der i straffuldbyrdelsesloven findes en særlig revisionsbestemmelse, som indebærer, at forslag om revision af loven skal fremsættes for Folketinget i indeværende folketingsår. Med lovforslaget lægges navnlig op til følgende tiltag: - Udvidet mulighed for fravigelse af princippet om, at fængselsstraf skal fuldbyrdes i nærheden af den dømtes bopæl (nærhedsprincippet). - Mulighed for at begrænse antallet af deltagere i gudstjenester mv. i kriminalforsorgens institutioner af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. - Mulighed for at træffe afgørelse om udgangskarantæne i alle tilfælde, hvor en tilladelse til udgang nægtes eller tilbagekaldes. - Pligt til i endnu højere grad end hidtil at vurdere forholdene på den pågældende institution ved bedømmelsen af, om en indsat kan få lov til at have et barn hos sig på institutionen, som er fyldt 1 år, men endnu ikke 3 år. - Indførelse af en regel om, at tvangsmæssig udelukkelse fra fællesskab som udgangspunkt ikke kan udstrækkes ud over 3 måneder, samt adgang til undtagelsesvis at udelukke en indsat fra fællesskab i op til 5 dage, hvis det er nødvendigt for at beskytte den indsatte selv mod overgreb. - Herudover indeholder lovrevisionen forslag om udvidet adgang til modregning i beskæftigelsesvederlag, om erstatning til dømte, der har udført for meget samfundstjeneste, og om afgiftsfri domstolsprøvelse af visse af kriminalforsorgens afgørelser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2012.
tagget
vist
13 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
6 måneder siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afsteming | Vedtaget |
| 9. november 2011 | 17. november 2011 | 17. januar 2012 | ||||
| 0 kommentarer | (kladde) |