Med lovforslaget ophæves den nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år, som blev gennemført i 2010 under den daværende regering. Det foreslås således, at den kriminelle lavalder hæves til 15 år igen. Den foreslåede ændring vil medføre, at gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, og hvis straffesag endnu ikke er endeligt pådømt ved lovens ikrafttræden, ikke kan straffes. Det følger endvidere af straffelovens almindelige regler, at allerede idømte, men endnu ikke fuldbyrdede straffe vedrørende gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, ikke skal fuldbyrdes. Anklagemyndigheden vil underrette de sociale myndigheder om unge, der således ikke længere vil skulle afsone en idømt frihedsstraf eller ikke længere vil skulle overholde fastsatte vilkår om f.eks. behandling eller foranstaltninger efter serviceloven mv., så de sociale myndigheder vil kunne vurdere behovet for at iværksætte de nødvendige sociale foranstaltninger (anbringelse mv.). Lovforslaget indebærer også, at afgørelser ikke skal have gentagelsesvirkning, i det omfang de vedrører handlinger, der er foretaget inden gerningsmandens fyldte 15. år. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende
tagget
vist
24 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
5 måneder siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afsteming | Vedtaget |
| 14. december 2011 | 20. december 2011 | |||||
| 0 kommentarer | (kladde) |