Formålet med lovforslaget er bl.a. at styrke indsatsen for at forebygge og standse omfattende forstyrrelser af den offentlige ro og orden m.v. Lovforslaget retter sig mod dem, der er med til at optrappe en tilspidset situation i forbindelse med omfattende uroligheder. F.eks. ved at de begår hærværk eller laver fysiske blokader for at forsøge at forhindre politiet i at udføre sit arbejde i området, hvor der er uroligheder. På den baggrund foreslår regeringen at skærpe straffen for: - Overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3. § 119, stk. 3, handler om at lægge hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde. Forslaget skærper straffen i førstegangstilfælde til 40 dages fængsel fra normalt en bødestraf i dag. Skærpelsen skal gælde, når overtrædelsen er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted. - Hærværk i samme situation. Straffen skal stige med halvdelen i forhold til den straf, der ville være blevet fastsat efter de hidtidige regler. Politiet får endvidere mulighed for at frihedsberøve personer med henblik på bl.a. at afværge fare i op til 12 timer mod 6 timer i dag. Herudover vil der blive fastsat en forhøjelse af bøderne for visse overtrædelser af ordensbekendtgørelsen og politiet får øget mulighed for brug af videoudstyr til optagelse af uroligheder. Lovforslaget hastebehandles eftersom de nye regler ønskes anvendt i forbindelse med Klimatopmødet i december i København.
tagget
vist
32 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
2 år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 29. oktober 2009 | 4. november 2009 | 19. november 2009 | 19. november 2009 | 26. november 2009 | 26. november 2009 | 26. november 2009 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer |