Formålet med lovforslaget er dels at forhindre utilsigtet brug af reglerne om nedbringelse af indkomstgrundlaget for tildeling af sociale ydelser ved indbetaling på en kapitalpension, dels at fritage indeksordninger fra loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger. Med lovforslaget foreslås det for det første at genindføre en regel, der blev ophævet i forbindelse med Forårspakke 2.0. Ophævelsen af reglen giver personer over efterlønsalderen mulighed for at oprette og eventuelt i samme år hæve kapitalpensionsordninger alene med det formål at reducere indkomstgrundlaget og dermed opnå højere sociale ydelser. Den foreslåede genindførte regel går ud på, at når der er sket udbetaling af en kapitalpension eller en del heraf efter, at efterlønsalderen er nået, er der ikke fradragsret for indbetalinger på en kapitalpension i de efterfølgende indkomstår. Forslaget skal have virkning for indbetalinger, der sker fra og med dagen for fremsættelsen af lovforslaget. For det andet foreslås det at friholde indbetalinger på indeksordninger fra fradragsloftet på 100.000 kr. for årlige indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter. Henset til, at indeksordninger ikke har kunnet oprettes siden 1971, at betaling af pensionsbidraget til indeksordningen er en forudsætning for at få statens indekstillæg, og at det årlige pensionsbidrag udgør et relativt beskedent beløb, foreslås det at skabe ensartet behandling af disse ved helt at undtage indbetalinger til indeksordninger fra loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger.
tagget
vist
53 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
et år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 14. april 2010 | 6. maj 2010 | 1. juni 2010 | 1. juni 2010 | 4. juni 2010 | 4. juni 2010 | 4. juni 2010 |
| 0 kommentarer | (kladde) | (kladde) | 0 kommentarer | (kladde) | 0 kommentarer |