1. behandling af Forskellige love på Undervisningsministeriets område (ændring af)
Regeringen indgik i februar måned sidste år en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om en jobplan. Formålet var at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til landet med særlig fokus på de områder, hvor Danmark mangler arbejdskraft.
Når man som land skal tiltrække talent, er det ikke bare en enkelt person, der skal se en fordel i at have en karriere i Danmark. Der følger noget med, nemlig familien, og man ved, at de fleste udstationeringer, der går galt, faktisk skyldes, at familien ikke trives. Når børnene ikke har det godt, har ingen det godt, skulle jeg hilse og sige. Derfor valgte man også i sin tid at lade det indgå i aftalen, at der skulle være lettere adgang til videregående uddannelse for de medfølgende børn.
Nu er der altså sket meget på et år, og det er jo ikke ligefrem historier om manglende arbejdsløshed, der rydder forsiden på aviserne i øjeblikket. Men det er vigtigt at forstå, at alt imens regeringen har den finansielle krise og den stigende arbejdsløshed som førsteprioritet, er der og vil der i fremtiden også være et behov for at tiltrække de bedste talenter internationalt. Der ville også være isolerede områder, hvor vi i Danmark slet ikke har varme hænder nok, og det udgør en trussel mod vores velfærd på sigt.
Senest har OECD her i januar måned offentliggjort en rapport om Københavns konkurrenceevne, hvor man netop fremhæver tiltrækning af udenlandsk talent som et afgørende kriterium for Københavns vækst, og i rapporten understreges det, at uddannelsesmuligheder til medfølgende børn er meget vigtige. Derfor er det fortsat et mål fra regeringens side, at vi er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra udlandet til de områder, hvor vi måtte ønske det, og hvor vi kan se et klart behov.
Lovforslaget går ud på en fritagelse fra betalingskravet på videregående uddannelser. Det gælder børn af personer fra tredjelande, der har arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Og de børn, som har påbegyndt en uddannelse i Danmark, bør have mulighed for at færdiggøre uddannelsen, uafhængigt af om deres forældre forlader Danmark, inden de har afsluttet uddannelsen. Ordningen vil blive evalueret efter 3 år for at vurdere, hvor mange der har benyttet den, statens udgifter hertil, og om den har virket efter hensigten.
Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget. Det er fuldstændig fornuftigt at fastholde princippet om, at når udenlandske arbejdstagere, der har fået opholdstilladelse i Danmark, medbringer deres børn, er der en mulighed for, at børnene kan få en gratis videregående uddannelse i Danmark, og at de også har mulighed for at kunne færdiggøre den, selv om forældrene rejser hjem, lidt tidligere end uddannelsen ophører. Vi kan derfor støtte det fremsatte lovforslag.
Det er, som andre har været inde på, en udmøntning af den jobplan, som vi fik at vide hastede meget på et tidspunkt - men så meget hastede den jo heller ikke, for det er først nu, at noget af det bliver behandlet. Men vi kan selvfølgelig støtte det.
Andre ordførere har været inde på, hvad det handler om. Der er selvfølgelig ikke tale om, at man sådan siger gratis uddannelse til alle fra hele verden, men at man siger, at der er mulighed for at blive fritaget for at betale for at tage en videregående uddannelse i Danmark, hvis ens forældre er kommet hertil og bidrager til det danske samfund.
Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at det er væsentligt, at man ikke bare giver frit slag, men at der også er visse begrænsninger. Af forældre har jeg ladet mig fortælle, at børn er børn, også selv om de er 30 eller 40 år gamle, men det er jo ikke sådan, at 30-årige eller 40-årige børn skal komme op og få en gratis videregående uddannelse i Danmark. Det er sådan, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a gives til forælderen for en tidsbegrænset periode, og det er som udgangspunkt en betingelse for at opnå opholdstilladelse som barn af en udenlandsk arbejdstager efter udlændingeloven, at man på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse er under 18 år og hjemmeboende. Og derfor er der i praksis en naturlig grænse for, hvor sent det enkelte barn vil kunne påbegynde en uddannelse.
Vi synes også, det er fint, at det er blevet skrevet ind i lovforslaget, at Undervisningsministeriet vil evaluere effekten af denne ordning, når den har virket i 3 år, herunder med hensyn til, hvor mange der har brugt ordningen og statens udgifter hertil. Og så har vi selvfølgelig også noteret os med tilfredshed, at det er kommet ind i bemærkningerne, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre undervisningssproget i sektoren.
Jeg skal også gøre det rimelig kort. I SF kan vi støtte lovforslaget. Når vi siger, at folk kan arbejde i Danmark og har tilladelse til det, synes vi helt grundlæggende, det er fornuftigt, at deres børn kan få lov til at uddanne sig, og at de kan færdiggøre en uddannelse, de er gået i gang med, også selv om deres forældre tager hjem. Så vi synes det er et godt lovforslag, og vi kan støtte det.
Også i Det Konservative Folkeparti ser vi med stor begejstring på det her forslag, som vi mener er en helt naturlig udvikling, fordi vi jo netop har behov for at fremme, at mennesker gerne vil til Danmark og benytte deres kompetencer til gavn for danske virksomheder og ikke mindst for det danske samfund. En væsentlig faktor, når man skal overveje, hvor man vil lægge sin arbejdsindsats, og hvor man vil flytte sin familie hen, er da naturligvis, at der er gode, lettilgængelige uddannelsesmuligheder også for børnene.
Man må jo sige, at mange af de mennesker, der kommer hertil med et højt kompetenceniveau, ofte har en alder, hvor det vil være yderst relevant, at deres børn kommer i et uddannelsestilbud. Derfor er det her forslag naturligvis en rigtig udmærket gulerod til at vælge Danmark, hvilket vi har behov for, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd. Men vi synes også, at det er et helt naturligt forslag, at man, når man er i Danmark, lægger sin arbejdskraft i Danmark og dermed er med til at bidrage til det danske samfund, så også til gengæld har muligheden for, at ens børn kan få en kompetencegivende uddannelse, mens man er her, også den del af forslaget, der jo netop betyder, at hvis børnene er i gang med en uddannelse, når forældrene igen forlader landet, så har de muligheden for at færdiggøre den uddannelse, uden at det skal koste dem noget, sådan så man altså ikke er bange for at tage hertil f.eks. for en 2-årig periode, fordi det så kan betyde et brud i de unges uddannelsesmuligheder. Derfor er også den del af forslaget utrolig vigtig.
Enhedslisten kan også støtte det her forslag. Vi mener sådan set, at princippet om gratis uddannelse burde gælde alle studerende i Danmark, uanset hvor man kommer fra. I den seneste tid har vi jo oplevet, at der har været nogle angreb på netop den gratis uddannelse i Danmark, men heldigvis ser det ud til, at lang tids politisk arbejde har virket, og at de studerende, der ulovligt er blevet opkrævet brugerbetaling, vil få deres penge tilbage.
Jeg vil gerne takke ordførerne for den meget positive modtagelse, som forslaget har fået, og jeg vil gerne forsikre, at de regler, som her søges indført så hurtigt som muligt på Undervisningsministeriets område, allerede er gennemført pr. 1. februar i år på Videnskabsministeriets område, således at der altså er fuldstændig ensartede regler, hvad enten man går på et universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller et andet sted.
Forhandlingen er åbnet. Det er Venstres ordfører, fru Malou Aamund. Kommentarer