Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for at beskytte personer mod at blive udsat for fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder såkaldt stalking. Lovforslaget indeholder bl.a. følgende elementer: - Der foreslås en objektivering af tilholdets indhold, så tilhold som udgangspunkt indebærer forbud mod enhver kontakt og ikke – som i dag – alene kontakt, der kan anses for en fredskrænkelse. - Der foreslås en ny regel om, at en person, der har været udsat for grov personfarlig kriminalitet, uden videre skal kunne opnå tilhold mod gerningsmanden, så det sikres, at den forurettede eller dennes nærmeste ikke skal tåle kontakt mv. med gerningsmanden. - Det foreslås, at stalking – det vil sige systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane – skal være en skærpende omstændighed ved fastsættelse af straf for overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning. - Der foreslås, at brugen af opholdforbud ikke længere vil være begrænset til tilfælde, hvor krænkeren tillige bortvises fra hjemmet. Ved opholdsforbud får offeret en eller flere ”sikkerhedszoner”. Betingelserne vil efter forslaget være opfyldt, hvis gentagne fredskrænkelser antager karakter af stalking, men de vil i visse tilfælde også kunne være opfyldt på et tidligere tidspunkt. - Der foreslås en regel om, at tilhold og opholdsforbud kan udstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes husstand. Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2012. Det foreslås desuden at Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. ophæves.
tagget
vist
28 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
5 måneder siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afsteming | Vedtaget |
| 9. november 2011 | 17. november 2011 | 20. december 2011 | 20. december 2011 | |||
| 0 kommentarer | (kladde) | (kladde) |