1. behandling af Lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (ændring af)
Loven fra 2004 om pligtaflevering af offentligt materiale er jo med til at sikre den del af den danske kulturarv, som bliver offentliggjort elektronisk. Derved gælder de samme regler og de samme betingelser for materialer, der offentliggøres på internettet, ligesom det gælder for bøger. Med lovændringen i 2004 blev der jo taget højde for, at materialer fra f.eks. internettet kan indeholde følsomme personoplysninger, som ikke kan adskilles. Derfor har materialet indtil nu kun været tilgængeligt for forskningsbrug. Men det har hele tiden været hensigten, at offentligheden skulle have adgang til Netarkivet, hvis de personfølsomme oplysninger kunne isoleres og skærmes fra. Derfor indeholder loven fra 2004 en bestemmelse om, at der skal ske en revision af den senest i den her folketingssamling for netop at vurdere mulighederne for at isolere de følsomme personoplysninger. Og det er jo stadig hensigten, at det skal ske, for det er vigtigt, at så store dele af Netarkivet som muligt bliver tilgængelige for offentligheden.
Men Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, der har udviklet og varetager Netarkivet, vurderer ikke, at det har været muligt at gennemføre de undersøgelser og analyser, som er nødvendige, for at man kan isolere de her følsomme personoplysninger, for udviklingsressourcerne har i første omgang været koncentreret om at udvikle selve systemet. Det har også resulteret i et system, der har vakt stor international interesse og placeret Danmark som et foregangsland. Men det har samtidig bevirket, at udviklingen af systemet, der kan isolere følsomme personoplysninger, er blevet udskudt, og derfor foreslås det ved den her lovændring, at en revision af loven udskydes til senest folketingsåret 2010-11. Bemærk dog ordet senest. En revision kan også komme på tale tidligere. Venstre støtter denne lovændring.
Vi, som startede med at lave skoleblade og den slags, blev jo allerede tidligt konfronteret med den her ordning om pligtaflevering, som jo handler om, at man skal sende et eksemplar af alt, hvad man har produceret, ind til Statsbiblioteket eller til Det Kongelige Bibliotek. Med lovændringen i 2004 kom det også til at omfatte elektroniske hjemmesider, hvor man altså nu også indhøster materiale fra hjemmesiderne og gemmer dem i systemet, så forskere indtil videre kan anvende materialet. Vi almindelige borgere kan jo ikke få adgang til det, fordi der netop er de her personfølsomme oplysninger, som indtil videre ikke kan separeres fra.
Hensigten med loven, da den blev vedtaget, var jo, at man så ved en lovrevision skulle have mulighed for eventuelt at give adgang til, at hele offentligheden kunne få adgang til de her oplysninger. Så langt er man ikke kommet endnu med arbejdet på Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, og man har anmodet om, at den her revision af loven altså kan udsættes til folketingssamlingen 2010-11 i stedet for 2007-08, og det er vi jo helt indstillet på. Det er klart, at vi skal have et fuldstændig sikkert system, hvis vi giver offentligheden adgang til den her type oplysninger, der sikrer, at personfølsomme oplysninger altså ikke kommer ud i offentligheden. Så fra Socialdemokraternes side er der selvfølgelig fuld opbakning til lovforslaget.
Det er en spændende proces med det system, som Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket er i gang med at udvikle. Det system, som kaldes Netarkivet, og som har til formål at arkivere websider, er meget interessant at følge - ikke kun for os i Danmark, men også i udlandet, hvorfra der jo har været vist stor interesse for det arbejde, der bliver lavet, og det er jo meget glædeligt. Derfor er det også vigtigt, at den arbejdsproces får den tid, der er behov for, for at det hele bliver videreudviklet, og at det bliver udviklet og fremtidssikret. Det drejer sig jo primært om, som vi også tidligere har hørt om, hvorledes følsomme personoplysninger kan afgrænses.
På nuværende tidspunkt har arbejdet hovedsagelig været koncentreret om at opbygge Netarkivet og om at finde ud af, hvordan det skal drives, og om, hvordan de tekniske problemer, som selvfølgelig må forventes at kunne opstå i sådan en opbygningsfase, kan løses.
Dansk Folkeparti hæfter sig ved, at der i bemærkningerne til lovforslaget skrives, at det efter samråd med Datatilsynet er fundet, at indtil det måtte blive muligt at isolere følsomme personoplysninger, må hele arkivet betragtes som værende følsomt.
Vi ønsker at lytte til Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets ønske om ud fra de allerede indhøstede erfaringer at gennemføre en nærmere analyse af mulighederne for at afgrænse følsomme personoplysninger, før en indholdsmæssig revision af loven kan overvejes. Denne revision har vi så hørt kan fremsættes senest i folketingsåret 2010-11. Bliver det tidligere, er vi også meget positive over for det.
Som andre har sagt, er også det her en genfremsættelse. Jeg skal på SF's vegne sige, at det selvfølgelig er trist, at det ikke kunne lykkes at få gennemprøvet det her system, så vi kunne få det i gang nu. For det er utrolig vigtigt, at vi også får registreret de ting, der ligger på nettet. Man kan slet ikke overvurdere den historiske og kulturelle betydning, der er i de informationer, der ligger der - alle de blogs, der ligger fra fremtrædende politikere som Hillary Clinton og Barack Obama for slet ikke at snakke om Anders Fogh og Bendt Bendtsen og selv lille jeg, der jo også har ting liggende på nettet, som måske kan få en stor betydning i et historisk perspektiv.
Så selvfølgelig skal de ting også kunne registreres, men under hensyn til anden gældende lovgivning, f.eks. beskyttelse af persondata. Men vi synes, det er o.k., når nu ikke det kunne lade sig gøre at få tingene på plads i tide, at vi så får den udsættelse, og håber selvfølgelig så, at det kan lade sig gøre før tiden.
Ministeren beder med det her lovforslag om udsættelse af revision af loven om pligtaflevering. Årsagen til det ønske er, at man ikke har erfaring nok til at kunne drage vigtige konklusioner og eventuelt komme med forslag til relevante ændringer i loven. Det er så især i forhold til materiale fra internettet, hvor vi har besluttet at gemme øjebliksbilleder af forskellige sites på internettet. Vi Konservative synes, det er fornuftigt at få nogle flere erfaringer inden en revision, og derfor støtter vi forslaget.
Ny Alliance støtter forlængelse af revisionsklausulen. Vi er meget optaget af digitalisering af den danske kulturarv, men vi synes, at det er vigtigere, at det gøres rigtigt i stedet for hurtigt. Behovet for at offentliggøre materiale må ikke ske på bekostning af beskyttelsen af følsomme personoplysninger. Vi er et parti, der gerne vil have turbo på digitaliseringen af den danske kulturarv, vi er et it-progressivt parti, men vi er yderst opmærksomme på og respekterer grænsen for den enkelte borgers privatsfære. Derfor vil vi se positivt på forslaget i udvalgsbehandlingen.
Også her vil jeg takke for de meget positive tilkendegivelser og den opbakning, som lovforslaget har modtaget. Det er jo et beskedent lovforslag, som jeg har fremsat her, men alligevel synes jeg, det er nødvendigt, at jeg giver forslaget et par forklarende ord med på vejen.
Forslaget indebærer, som også flere af ordførerne har været inde på, at den nuværende revisionsbestemmelse i pligtafleveringsloven forlænges til senest folketingsåret 2010-11.
Baggrunden for, at man valgte en revisionsbestemmelse i 2004, var problematikken omkring adgangen til Netarkivet, der er et system til arkivering af websider. Det system drives af Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, der er pligtafleveringsinstitutioner på området. Det indsamlede materiale fra nettet vil kunne indeholde følsomme personoplysninger, og derfor er det forudsat, at materialet kun kan gøres tilgængeligt til forskningsbrug, indtil det er muligt at afgrænse de følsomme personoplysninger.
Baggrunden for, at man valgte at indsætte en revisionsbestemmelse, var altså et ønske om at vurdere muligheden for at afgrænse følsomme personoplysninger og dermed give den brede offentlighed adgang til Netarkivet. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket vurderede imidlertid, at det er nødvendigt at gennemføre en nærmere analyse af mulighederne for at afgrænse følsomme personoplysninger, før der kan ændres på adgangen til arkivet.
Danmark har været et foregangsland i international henseende, hvad angår høstning og bevaring af materiale fra nettet, og vi skal fortsat ligge i front, både når det gælder om at bevare den digitaltfødte kulturarv for vore efterkommere og når det gælder om at give adgang til den. Det store arbejde med at udvikle værktøjer til at høste materialet fra nettet og bevare det forsvarligt betyder imidlertid, at arbejdet med at afgrænse Netarkivets følsomme personoplysninger vil tage længere tid end beregnet. Det er derfor, vi fremsætter forslaget om at forlænge revisionsbestemmelsen, så en indholdsmæssig revision af loven vil kunne fremsættes senest i folketingsåret 2010-11.
Forhandlingen er åbnet. Kommentarer