Den nye selskabslov samler aktie- og anpartsselskabslovene og gør dem mere sammenhængende, moderne og fleksible. Selskabets ejere får fuld fleksibilitet med hensyn til valg af selskabets struktur og ledelsesorganer, men også ansvar for løbende og konkret at vurdere, om f.eks. det rigtige beslutningsgrundlag er til stede, eller om der er behov for ekstern bistand. Kravet til en minimumskapital for anpartsselskaber opretholdes, men nedsættes fra de gældende 125.000 kr. til 80.000 kr. Lovforslaget fremsættes på baggrund af betænkning fra Udvalget til modernisering af den danske selskabslovgivning. Forslaget indeholder administrative lettelser for ca. 142 mio. kr. årligt afhængigt af, hvor mange selskaber der gør brug af de mange frivillige undtagelsesmuligheder i forslaget. Ved ændringsforslag blev den oprindeligt foreslåede mindste kapital i anpartsselskaber på 50.000 kr. hævet til 80.000 kr. Kapitaltabsreglen skærpes, således at et selskabs egenkapital altid skal udgøre mindst 62.500 kr. Efter 2 år fra ikrafttrædelsen foretages der en evaluering af selskabsloven, herunder virkningerne af lempelsen af kapitalkravet for anpartsselskaber fra 125.000 kr. til 80.000 kr., og behovet for yderligere justeringer drøftes på baggrund heraf. Alle selskaber skal udarbejde en mellembalance, hvis selskabets seneste årsrapport er ældre end 6 måneder på tidspunktet for den ekstraordinære udlodning. Mellembalancen skal gennemgås og påtegnes af revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.
tagget
vist
196 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
et år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 25. marts 09 | 14. april 09 | 19. maj 09 | 19. maj 09 | 29. maj 09 | 29. maj 09 | 29. maj 09 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer |