1. behandling af Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte (ændring af)
Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte er en EU-forordning, som vi nu gennemfører. Der er ikke nogen nævneværdig forskel mellem den allerede gældende lovgivning i Danmark og EU-forordningen. Vi kan derfor i Danmark endnu en gang glæde os over, at vi er foran EU i spørgsmålet om dyrevelfærd.
Det eneste punkt, hvor medlemslandene skal supplere forordningen er ved fastsættelse af sanktioner, og her støtter vi forslaget om at videreføre de allerede eksisterende sanktionsmuligheder fra lovgivningen fra 2003, da vi mener, de er gode, og de giver mulighed for forholdsvis hårde straffe på op til 4 måneders fængsel, så Venstre støtter således hele forslaget.
Vi Socialdemokrater ser positivt på forslaget. Vi har selvfølgelig den samme holdning, som vi havde i 2003. Det er forfærdeligt, at hunde og katte bliver udsat for dyremishandling eksempelvis i Kinas pelsindustri.
Med dette forslag bliver loven opdateret, og der sker en præcisering af den lov, som Danmark allerede i 2003 vedtog, og som betød et importforbud vedrørende skind og skindprodukter fra hunde og katte.
Det er dejligt at se, at det nu ikke kun er Danmark, men hele EU, som er kommet med på vognen og forbyder import af hunde- og katteskind. Dermed er EU aktivt med til at begrænse handelen med hunde- og katteskind. Hvis vi skal bekæmpe dyremishandling, som ikke foregår i Danmark, men uden for Danmarks grænser, kommer vi ikke uden om, at den eneste vej frem er et stærkt europæisk samarbejde og fællesskab.
I Dansk Folkeparti kan vi også støtte det her forslag, og jeg kan glæde mig over, at vi for anden gang i dag har en situation, hvor jeg kan gå lidt tilbage i historikken og sige B 54, som blev fremsat af Dansk Folkeparti, nemlig et beslutningsforslag om forbud mod import af og handel med skind og pelse og produkter fremstillet af kæledyr, som blev vedtaget i Folketinget. Der var lidt problemer dengang, men dem vil jeg ikke gå i dybden med. Vi fik i hvert fald på en eller anden måde vores forslag igennem, og det er vi jo glade for.
Endnu mere glade er vi jo for, at det simpelt hen har givet genklang helt ned i EU, så for en gangs skyld - I hører det sjældent, men det vil ske i dag - vil jeg faktisk rose EU. Men jeg vil også samtidig sige til EU, at når det gælder områder som dyrevelfærd, dyretransporter, tyrefægtning i Spanien, græske hunde og dyremishandling generelt, så er EU stadig væk langt, langt bagud.
Derfor er det her også tegn på, at det er vigtigt, at vi i Danmark fortsat har en høj profil på dyrevelfærd, kæmper for dyrenes rettigheder og forsøger at få sendt signalerne videre ned i EU. Det her viser faktisk, at det kan lykkes. Derfor kan jeg kun opfordre regeringen til at kæmpe i EU for, at vi får en højere standard i EU for bedre dyrevelfærd - det gælder især dyretransporterne. Brug det her som eksempel og sig til jer selv, at det godt kan lade sig gøre i stedet for, som jeg nogle gange føler regeringen gør, sådan at give op, når det gælder dyrevelfærd i EU; her er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre.
Så synes jeg også, det er meget vigtigt, at når det nu er indført i Danmark og vi nu også får bedrevet det videre nede i EU, at man fra EU's side nu begynder at lægge pres på andre lande uden for EU, således at vi kan få stoppet den pelsindustri, der er i Kina og andre østlige lande. Så når man nu er blevet enige om det her i EU, må man gå i samlet flok og sørge for, at det her bliver forbudt i hele verden. Det vil tjene vores dyr rigtig meget.
15 EU-lande, herunder Danmark, samt USA, New Zealand og Schweiz har allerede regler, som forbyder markedsføring af hunde- og kattepels. Reglerne er imidlertid meget forskellige, og derfor er det godt, at der nu er enighed om at harmonisere reglerne inden for EU. Det giver en tryghed for de mange forbrugere, som ikke ønsker uforvarende at komme til at købe varer med pelsdetaljer fra hund eller kat. SF støtter derfor forslaget om at forbyde markedsføring af hunde- og kattepels, men synes dog, at forslaget burde omfatte alle former for skind og ikke kun dem, der er besat med hunde- eller kattehår. Det er nemlig ikke nemt at se, om ting, man køber, er kæledyrenes pels, fordi det ofte markedsføres under andre pelsdyrs navne eller som syntetiske materialer. Men det er flere gange dokumenteret, at skindprodukter er solgt i Europa, og at de var fra hunde eller katte.
Produkterne kommer primært fra Kina og andre asiatiske lande, hvor dyrene opdrættes under kummerlige forhold og flås levende af hensyn til skindkvaliteten. Det ligger langt fra europæiske standarder for dyrevelfærd, og ved at afsætningsmulighederne begrænses, begrænser man forhåbentlig også opdrættet. Det er positivt, at lovforslaget også indebærer, at der oprettes et informationsudvekslingssystem EU-landene imellem, sådan at metoderne til at afsløre ulovlige skind videreudvikles og deles.
Selv om vi nu lukker af for indførsel af hunde- og kattepelse i EU, er begejstringen til at overse, for human behandling af dyr bør udstrækkes til mere end kæledyr, og der er nok at tage fat på. Her tænker jeg bl.a. på de dokumenterede bestialske canadiske sældrab samt på rævene, som egner sig dårligt til at blive holdt i bur på grund af deres vilde natur. Holland, Spanien og Østrig har allerede taget konsekvensen og forbudt ræveavl. Danmark og resten af EU bør snarest følge med. Men det er selvfølgelig altid nemmere at lovgive imod hunde- og kattepels, som EU ikke selv producerer, for her er det nemlig ikke vores egne producenter, det går ud over. For SF er der i sådan nogle sager altid kun ét hensyn at tage, nemlig hensynet til dyrevelfærd, og vi arbejder konstant på at forøge den.
Lovforslaget om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af skind samt handel med skind fra katte og hunde vil jeg alene forholde mig til og så ikke male med den brede pensel, som vi lige hørte at SF gjorde for et øjeblik siden.
Man kan godt sige, at et lovforslag som det her ikke burde være nødvendigt, da der er tale om kæledyr, altså katte og hunde. Det burde i sig selv være noget, som man ikke på nogen måder dyrkede nogen steder i verden, men desværre ser vi jo nogle film fra andre lande, hvor man faktisk flår katte og hunde levende, og det er jo tamhunde og katte, som man indfanger, forarbejder og eksporterer.
Men Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, der går ud på, at vi i Danmark ikke producerer og ikke eksporterer den slags. Nu synes jeg måske egentlig også, at Dansk Folkeparti er højt oppe, når de nævner hele verden, men det er fint nok - kan man sige - at have den slags ambitioner. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.
Nu sagde den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen, at det var godt at have nogle ambitioner, der dækkede hele verden. Det håber jeg var et udtryk for, at De Konservative også støtter, at det er den vej, vi skal gå.
Den konservative ordfører støtter som sagt forslaget, og det er vi da glade for, men der var et par bemærkninger om ræveproduktion også, og der kunne jeg da godt tænke mig at høre, om den konservative ordfører vil tilkendegive Det Konservative Folkepartis holdning til netop den produktion. Burde vi også arbejde for, at den blev forbudt, og burde vi arbejde for - hvis ikke den blev forbudt - at i hvert fald forholdene for ræve blev forbedret?
Nu er det sådan, at ræveavlen i Danmark jo er pågået i over 80-85 år, og der har altid været stor etik vedrørende ræveavlen, der har altid været gode faciliteter, der har altid været - kan man sige - systemer, hvad angår fodring og bure for rævene.
Jeg har så kunnet konstatere, at der i den tidligere folketingssamling har været forslag om, at der skulle indføres bedre dyrevelfærd for rævene. Jeg må så konstatere, at den dyrevelfærd, der blev indført i den sammenhæng, var noget, der gik i retning af dyremishandling, fordi rævene netop ikke kunne opholde sig i de bure på ordentlig vis. Derfor tror, at vi mange gange skal passe på med i Folketinget at begynde at detaljere lovgivning for de forskellige dyrearter, hvordan forholdene skal være. Vi skal altid huske at have de forskellige organisationer og avlere med, når man udvikler et sådant program.
Jeg kan forstå på ordføreren, at det sådan set anerkendes, at man forsøgte at gøre nogle forhold bedre. Det lykkedes så ikke, og ordføreren var også inde på, at det faktisk gav dårligere dyrevelfærd. Er ordføreren så indstillet på, når vi nu har konstateret, at det måske gav dårligere dyrevelfærd, at vi så kigger på det en gang mere og går over til f.eks. at tænke på, hvis vi skal bevare ræveproduktionen i Danmark, at lave løbegårde eller endnu bedre forhold end det, der var lagt op til?
Jeg ved ikke, om ordføreren selv har været ude på en rævefarm, det er muligt, han har, ellers synes jeg, han skulle gøre det. Retsudvalget var faktisk i Nordjylland og se på en, og man må sige, at der ikke var nogen tvivl om, at det, vi så, var en koncentrationslejr for dyr. Så synes ordføreren, at vi nu skal i gang med at gøre det endnu bedre?
Ordføreren har et ganske udmærket kendskab til dansk ræveavl og har også færdedes på rævefarme og kender godt til de faktiske forhold. De tiltag, som vi skal gøre, skal vi gøre i samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforening, sådan at vi sikrer, at vi har en ordentlig, human produktion af ræve i Danmark. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Christian H. Hansen i.
Dernæst vil jeg bare sige, at hvis vi her i Danmark går hen og lukker for ræveavlen, så er det sådan, at eksporten og produktionen af ræve vil blive henvist til Kina, og Kina har ikke forhold overhovedet, der lever op til de forhold, som man har her i Danmark. Det må jeg bare lige sige. Derfor skal vi virkelig tænke os om, inden vi går hen og laver nogle regelsæt for dansk ræveproduktion, sådan at vi bare får det eksporteret. For vi skal huske på, at uanset hvor ræven befinder sig, om det er i Danmark eller Kina, så skal der være ordentlige forhold i produktionen. Det er vi fuldstændig enige om. Men vi skal have organisationerne med, når vi taler om det her.
Jeg vil også til det her lovforslag takke for den brede opbakning. Det er fuldstændig korrekt, som mange af ordførerne har været inde på, at det her forslag jo egentlig er et forslag, der viser, at vi fra dansk side er langt foran EU, når det gælder dyrevelfærd.
Vi har jo allerede i dag et forbud mod markedsføring og import af hunde- og katteskind i Danmark, og hvis man lige skal fremhæve det, synes jeg også, det er vigtigt at få sagt, at det selvfølgelig er godt, at der nu er kommet en EU-forordning, at EU er med på vognen, og at der bliver et generelt forbud mod hunde- og katteskind i hele EU. Men jeg vil dog alligevel også sige her, at EU-forslaget jo ikke går så vidt som det danske, da EU-forslaget alene vedrører pelsen, men altså ikke vedrører skindet. Det er klart, at vi stadig væk vil vælge at gå videre end EU med vores forslag, og det holder vi fast i af hensyn til dyrevelfærden.
Det er fuldstændig korrekt, hvad hr. Christian H. Hansen indledte med at sige, nemlig at den her sag sådan set er en, der blev startet op i sin tid af Dansk Folkeparti og blev diskuteret her i Folketingssalen. Specielt efter et program, der var på en af de landsdækkende tv-kanaler, blev der en meget, meget stor underskriftindsamling for, at det var en problemstilling, vi tog hånd om her i Folketinget. Jeg modtog over 200.000 underskrifter for at sikre, at der kom et forbud, og det var jo selvfølgelig efter de grufulde billeder, som fru Karina Lorentzen også fortalte om, hvor man så hunde blive flået levende, fordi deres skind og pels skulle bruges til produktion af legetøj og andet.
Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Karsten Lauritzen. Kommentarer