Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Overenskomsten blev undertegnet den 9. september 2009, men kunne først endeligt tiltrædes fra dansk side ved Folketingets vedtagelse af lovforslaget. Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark henholdsvis Israel kan beskatte forskellige former for indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten), og om hvordan dobbeltbeskatning undgås. Efter overenskomsten kan kildestaten bl.a. ikke beskatte udbytter udloddet fra et datterselskab til et moderselskab, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet i en uafbrudt periode på mindst et år. Overenskomsten indeholder endvidere regler for beskatning af renter, royalties, offentlige ydelser (herunder sociale pensioner) og private pensioner. Efter den gældende overenskomst kan pensioner kun beskattes i bopælsstaten. Det foreslås, at pensionister, som på datoen for undertegnelsen af overenskomsten var hjemmehørende i Israel, og som på dette tidspunkt modtog pension fra Danmark, ikke får deres forhold ændret. For nye pensionister vil der blive tale om beskatning i Danmark. Overenskomsten kan tidligst finde anvendelse for indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar 2010.
tagget
vist
31 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
2 år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 7. oktober 2009 | 23. oktober 2009 | 10. november 2009 | 10. november 2009 | 19. november 2009 | 19. november 2009 | 19. november 2009 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer |