1. behandling af Innovationsloven (ændring af)
Regeringen lægger med dette lovforslag op til at skabe større sammenhæng i den samlede innovationsindsats inden for fødevareproduktionen, fiskeriet og landbruget. Forslaget betyder ændrede satser for støtte. Særlig gælder det, at man kan opnå højere støtte gennem samarbejde mellem forskellige virksomheder og f.eks. forskningsinstitutioner.
Der lægges også vægt på, at mindre virksomheder kan opnå støtte til at innovere i deres egne virksomheder.
Samtidig lægges der med forslaget op til, at de to rådgivende udvalg på området lægges sammen til et udvalg, som skal træffe afgørelse om at yde tilskud til projekter inden for området og samtidig rådgive ministeren og det politiske liv.
I Venstre er vi glade for, at udvalget tillægges den fulde udvælgelseskompetence, da vi finder, at det er relevant at inddrage de aktører, som kender området indgående, i den egentlige beslutningsproces.
Med etableringen af et udvalg øges muligheden for sammenhæng i forskningen, innovationen og udviklingen inden for erhvervene. Det er afgørende for at skærpe sektorernes konkurrenceevne, og samtidig er en massiv indsats på området af stor betydning for forbrugernes mulighed for at få fødevarer af høj kvalitet, som samtidig kan produceres etisk og miljømæssigt forsvarligt. Forslaget lægger også op til at fremme oplysningskampagner og foretage effektvurderinger af de igangsatte projekter.
Ikke mindst inden for fødevaresektoren og primærerhvervene er der brug for en koordineret indsats. Kravene til erhvervene er mange, og forventninger til kvalitet og fødevaresikkerhed er høje. Venstre finder det derfor ekstra vigtigt, at der hele tiden på dette område sker udvikling inden for de nye teknikker til at skåne miljøet, tage dyrevelfærdshensyn og skabe fundamentet for en god indtjening i erhvervene til fordel for hele samfundet. Det er vores forventning i Venstre, at forslaget vil medvirke hertil.
I det høringsnotat, vi har modtaget i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag, er der fremsat et ønske om, at de nuværende medlemmer, som jo har gjort en god indsats for innovationen i det her land, gerne vil repræsenteres i det nye sammenlagte udvalg.
Når vi ser på sammenlægningen af udvalget her, ser vi, at en masse erhvervsinteresser er dækket ind. Men kigger vi på, hvordan det ser ud på lønmodtagersiden, kan vi se, at der er en kraftig skævvridning i forhold til tidligere. Er det en Venstreholdning, at man altså med lovforslaget her vil centralisere i stedet for at udvide kredsen, der har mulighed for at kunne gøre sin indflydelse gældende?
Vi finder det helt afgørende, at de interessenter, der er på området, også er inddraget i arbejdet. Men det giver jo også sig selv, at når man lægger to udvalg sammen til et, er der nogle overvejelser, der skal gøres.
For os er det helt afgørende, i og med at der ikke er tale om en partssag - der er ikke tale om konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på det her område, for der er en fælles interesse - at det er de faglige kompetencer, som er repræsenteret i udvalget, ligesom vi finder det meget vigtigt, og det har ministeren jo også tilkendegivet, at både Miljøministeriet og de regionale vækstfora skal være en del af udvalget, da vi tillægger det betydning, at man netop i udvalget også får input udefra.
De gamle udvalg bestod af henholdsvis et for den primære produktion og et for fødevareproduktionen. I de to udvalg sad der også lønmodtagere, som kunne tale om, hvad der sker i den primære jordproduktion, og der sad også repræsentanter, som kunne fortælle, hvad der sker inden for fødevareproduktionen.
Nu er der lagt op til, at der kun skal være et medlem. Modsat på alle de andre områder. Hvis vi tager Dansk Landbrug, som også har haft en repræsentant i hvert udvalg, ja, så vil det fortsat være sådan, at de kan komme med en ekspert, hvad angår både den primære produktion og fødevareproduktionen, og det samme gælder for Landbrugsraadet. Det, der er lidt forunderligt for os Socialdemokrater, er, hvorfor lønmodtagerne ikke har den samme ret.
Jeg har meget stor respekt for det partsstyre, vi har på en lang række områder, hvor man kan sige, at der er væsentlige og afgørende forskelle i opfattelserne af tingene i forhold til lønmodtagere og arbejdsgivere. Men her er det sådan set en fælles interesse.
Men det, der sådan set er spørgsmålet, når vi behandler lovforslaget her principielt, første gang, er, hvorvidt vi skal give bemyndigelsen til ministeren, og det er faktisk det, vi er i færd med. For så vidt at Socialdemokraterne bakker op bag forslaget, har man jo overladt den bemyndigelse til ministeren, også på sigt, og så der kan jo også ske ændringer undervejs.
Jeg husker endnu, hvilke ord jeg måtte bruge ved førstebehandlingen af innovationsloven i 2000. Lad mig nævne et par citater:
Jeg sagde også dengang, at nu hed det ikke længere en produktionslov, men en innovationslov, og nu var det ikke bare et produkt, man kunne høre, røre ved eller se, men det var også åbenhed, det var dialog, det var kvalitet, det var relevans, det var følelser, og det var en god historie.
Jeg sagde også til de lovgivere, som var til stede, og som nu skulle være med til at træffe beslutningen om det udmærkede forslag til en innovationslov, som den socialdemokratiske fødevareminister havde fremsat, at det ville få stor betydning, fordi man netop her forstod at forene kræfterne om en indsats for, at Danmark skulle være et innovativt samfund og et innovativt land. Og vi må jo sige, at vi har fået mange øjenåbnere siden: globalisering, international konkurrence og den hastige teknologiske udvikling.
Men vi sagde også, at pligter, vækst, beskæftigelse og velstand var de grundlæggende forudsætninger for udviklingen af vores samfund, og vi mener, at evnen til innovation er meget forbundet med virksomhedernes fremtidige økonomiske resultater.
I maj 2006 foretog den daværende borgerlige regering en række ændringer af innovationsloven, og nu skal vi så til det igen. I det lovforslag, der her er fremsat, hedder det, at vi skal have justeret vores tilskudsmuligheder, fordi vi har fået en henvendelse fra EU. Så benytter ministeren selvfølgelig lejligheden til at kigge på, hvordan man kan gøre denne lov mere målrettet mod fremtiden, og det skal hun ikke have utak for. Men jeg er meget betænkelig ved den måde, som man vil etablere det her innovationsudvalg på, for jeg synes, at det er en centralisering, hvor der førhen har været en lidt bredere dækning af dette spørgsmål, netop med de to udvalg, hvor man sådan set havde alle interessenter, både den ene side, den anden side, den tredje side og den fjerde side, samlet i udvalget. Derfor vil jeg meget gerne sige, at vi i Socialdemokratiet er meget optaget af, at vi får den balance.
Endvidere må jeg sige, at jeg synes, at de bemyndigelser for ministeren, der er lagt op til, er lidt for stærke, for det, det jo ikke handler om, er, at vi kommer i en situation, hvor vi må se, at det er en hel masse ministerielle ting, der skal tages fat om, mens det ikke er det, der sådan set er de grundlæggende forudsætninger. Derfor mener jeg, at det her med oplysningskampagner og det med at foretage effektive vurderinger skal man have lidt mere medejerskab til, også i udvalget.
Jeg vil gerne sige her, at vi i Socialdemokratiet har troet på, at kommende lovændringer skulle være et løft til innovationen ved at inddrage de berørte parter og give udvalgene ret til at anbefale, hvilke oplysningskampagner ministeren skal iværksætte. Det ville være et løft til innovationen med ejerskab hos dem, som har skoen på og ved, hvor den trykker - og i særdeleshed, hvis vi lovgivere har fastsat sammensætningen af udvalget på en sådan måde, at alle parter bliver tilgodeset. Det mener vi ikke er sket med det nuværende lovforslag, men vi vil gå ind i arbejdet med det i troen på, at regeringen er indstillet på at samarbejde om at få en forbedret innovationslov og ikke en forringet innovationslov. Så vi tager altså fat på opgaven, vil jeg sige til ministeren.
Dansk Folkeparti ser også positivt på det her udspil, som er kommet fra ministeren. Jeg vil bare sige til hr. Ole Vagn Christensen, at det selvfølgelig er tilladt at komme med nogle ændringsforslag og tilladt at have nogle diskussioner i udvalget, så vi måske kan rette nogle af de ting til. Jeg er i hvert fald åben over for at tage den dialog.
Men jeg vil sige, at vi i det store og hele er positive over for, at man gerne vil have den her koordinering af de ting, der sker på fødevareområdet. Det er vigtigt, at vi er med til at bygge bro, som der står her i forslaget, mellem fødevarevirksomhederne og de områder, hvor man gerne vil have mere viden, og hvor man gerne vil have forskning. Vi skal være parate til at erkende, at verden ændrer sig, også på fødevareområdet, hvor vi gerne vil have at der er en god fødevaresikkerhed og en god fødevarekvalitet.
Det gælder også, når vi ser på, hvad det egentlig er, man vil med lovforslaget her. Det er bl.a., at man gerne vil sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet, og det er jo ikke noget af det, man kan være uenig i i det her lovforslag.
Vi vil selvfølgelig gerne være med til at forbedre forbrugernes muligheder for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkternes egenskaber og om de forhold, som de er produceret under. Det tror jeg at vi alle sammen er enige om. Vi kan også se, at der er nogle indsatsområder, som vi i Dansk Folkeparti synes er gode, og hvor man bl.a. ser på eksport, fødevare- og ernæringssikkerhed, fødevaredokumentation, arbejdsmiljø, økologi og dyrevelfærd. Vi mener, at der er mange ting, som er lagt til grund i lovforslaget her, som gør, at man i hvert fald ikke bare skal skyde lovforslaget ned, men derimod prøve at se, hvor det så er, vi eventuelt skal have nogle små justeringer.
Nu nævner Dansk Folkepartis ordfører økologien, men en af de ting, som jeg mener trænger sig meget på, er hele spørgsmålet om bæredygtigt fiskeri og bæredygtighed i det hele taget, og her synes jeg, at der er en mangel i det, der foregår i vores samfund. Vi er ikke gode nok til at lave de mærkningsordninger, der skal laves. Jeg vil gerne spørge, om Dansk Folkeparti finder, at det ligger inden for det her lovforslag at tage også de ting op.
Det vil jeg betegne som noget, der ligger i kanten af det her lovforslag, men vi er selvfølgelig parate til at diskutere mange ting og se på, hvor det helt nøjagtig skal ligge. Vi skal jo se på, hvordan vi f.eks. sikrer, at forbrugerne får de fødevarer, de kan forvente. Og vi skal sikre, at der er et samspil imellem de virksomheder, der gerne vil have noget innovation og noget udvikling af de her ting på områderne. Det er helt klart, at der altid er en diskussion om, hvor sådan nogle ting kan komme ind, men det synes jeg vi skal tage i udvalget.
I SF synes vi, at der er mange grundlæggende forhold i det her lovforslag, der er i orden, forhold, som jo i virkeligheden er en videreførelse af eksisterende og tidligere innovationslove. Vi er også med på nogle af de ændringer, der foretages. Der bliver oprettet et nyt innovationsudvalg, og det synes vi er udmærket at man kommer i gang med. Sammensætningen af det kan vi måske diskutere lidt under udvalgsarbejdet, men det gør vi så på det tidspunkt.
At forbedre mulighederne for oplysningskampagner er vi også helt med på. Det synes vi er meget relevant at gøre, og i den forbindelse vil jeg da godt sige, at der er grund til, at specielt økologien, som vi anser for at være fremtidens produktionsform, får en særlig plads. Jeg har bemærket, at Dansk Folkepartis ordfører også nævnte økologien som en særlig faktor, vi skulle kigge på, og det vil vi gerne medvirke til.
Så er der bedre tilskudsmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Det er noget af det, vi har diskuteret en del ved tidligere lovforslag, nemlig hvor vi skulle have de der snitflader, og jeg mener, at det går i den rigtige retning med det her lovforslag.
SF vil under udvalgsbehandlingen gerne se nærmere på at få forbedret lovforslaget på forskellige områder, også dem, som bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har nævnt som områder, vi skal have kigget på. Så vi er positivt indstillet over for lovforslaget og går til udvalgsbehandlingen med åbent sind.
Innovationsloven og tilpasning af innovation i samfundet passer rigtig godt ind på et tidspunkt, hvor vi netop har ændret meget på samfundsstrukturen som sådan, hvor kommunerne er blevet større og regionerne er kommet til. Der er blevet nedsat nogle nye vækstfora og forskellige andre ting, og det betyder selvfølgelig, at vi skal have involveret samfundet i netop at innovere vores muligheder inden for selve landbrugssektoren.
Landbrugssektoren har igennem de seneste mange år stået over for en fantastisk forandring og udvikling, og den udvikling er det vigtigt at vi også giver mulighed for i fremtiden, og det er vigtigt, at vi samtidig også fra Folketingets side er med til at udvikle netop ad den vej, der er fremmende for udviklingen i landbruget. Det her er med til, at vi også i fremtiden vil kunne sikre, at der er dansk producerede fødevarer, der er udviklet på en god og sund måde i det danske landbrug. Jeg synes, at med det forslag, som vi har her, har Folketinget og vi i udvalget spillet med i netop den retning, som vi ønsker at landbruget skal bevæge sig i.
Så hørte jeg godt, at der her fra talerstolen også er blevet lagt meget vægt på økologi, og det synes jeg er en god tanke, men jeg synes, at det, der er fremmende for økologien, også er noget, der udvikles igennem landbrugets indsats som sådan. Det er ikke noget, vi helt klart skal definere her, altså at det her absolut skal være økologisk. Vi har jo netop vedtaget en økologilov, og deri ligger de parametre, som vi også vil fremme.
Hvad skal vi leve af i fremtiden i Danmark? Indtil videre lever vi ret godt - stort set. Nogle lever bedre end andre, men tallene viser, at vi er temmelig velhavende. Vi har med stort held levet af vor evne til omstilling og vor evne til at uddanne os gennem hele livet, vor evne til at være landbrugsland, vor evne som købmænd, som søfartsnation, som industriland, som eksportør af forarbejdede varer. Vi har kort sagt meget at byde på. Men fremover? Der er ingenting, der bliver ved af sig selv. Danmark skal leve af noget i fremtiden, og her forsøger det her lovforslag at komme fremtiden i møde. Storm P. siger, at det er svært at spå - specielt om fremtiden, men som politikere er vi jo nødt til at tænke i de baner også.
Det her lovforslag fremlægger en række tiltag for at styrke de gode ideer og den innovation, vi skal leve af. Det kunne være mere ambitiøst. Vi Radikale har udarbejdet en mere omfattende plan; den kunne regeringen gerne have skelet mere til. Men der er dog en del positivt i det her lovforslag.
Lovforslagets styrker er, at det lægger op til samarbejde på tværs af sektorer, og at det lægger op til en forenkling ved at lægge to udvalg sammen til ét større udvalg. Men det sidste er også forslagets svaghed, og svagheden er sammensætningen af udvalget. Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for det Primære Jordbrug bliver sammenlagt, og det nye udvalg bliver på 20 medlemmer og får ministerudnævnt formand og næstformand. Det er stort, men det er ikke sammensat alsidigt nok. Det er primært folk fra fødevareindustri, landbrug, fiskeri, ministerier og lignende. Der er dog 1 medlem af Forbrugerrådet og en enkelt økolog. Det er slet ikke ambitiøst nok. Jeg kunne ønske mig flere, også gerne udefra, f.eks. Håndværksrådet og flere uafhængige organisationer med faglige kompetencer, som et af høringssvarene foreslår.
En anden svaghed er, at både formand og næstformand skal udpeges af ministeren. Den her regerings leder lagde i sin tid ud med de berømte ord, at eksperter og smagsdommere skulle væk og udvalgene skulle nedlægges, der var alt for mange af dem. Der er som bekendt blevet nedlagt mange, men der er sandelig også oprettet flere. En udpeget formand og udpeget næstformand, der ikke engang kan indstilles, kan udvikle sig til smagsdommere - dog sikrer de ministerens smag. Jeg havde gerne set en mere uvildig ledelse af dette vigtige udvalg.
Som mange har været inde på, er formålet jo at få styrket en koordineret innovationsindsats i fødevaresektoren. Sagen er, at vi her taler om en sektor, som udgør en betragtelig andel af dansk økonomi, og som har et meget stort potentiale, og derfor gælder det om, at vi hele tiden ser på, hvordan vi allerbedst kan inspirere og motivere til en udvikling, sådan at vi sikrer, at vi stadig væk kan klare os virkelig godt på det her felt. Og der går forslaget om ændringerne jo netop ud på at styrke denne indsats ved at forbedre innovationsordningen og få en bedre sammenhæng i indsatsen på området.
Der er flere ordførere, der har været inde på det her med, at små og mellemstore virksomheders muligheder bliver forbedret, og der er jeg også glad for opbakningen til, at dette sker, for her finder absolut også megen udvikling sted.
Fokus har naturligt nok været på det, at vi nu slår to udvalg sammen til ét udvalg, og så selve sammensætningen af udvalget.
Jeg skal sige, at når jeg foreslår, at vi kun skal have ét udvalg på området, er det, fordi jeg har lagt vægt på udviklingsperspektivet, og det, vi kan se, er, at der er mere og mere interaktion og afhængighed mellem de forskellige enkelte led i fødevarekæden, herunder mellem den primære sektor og forarbejdningssektoren. Vi har jo tidligere sat arbejde i gang omkring temaprojekter og omkring integrerede projekter, og erfaringerne dér viser, at nu er tiden moden til at lade alle projekter blive bedømt af ét udvalg, der så sidder med en bred og samlet ekspertise vedrørende fødevaresektorens forhold. Det er, som bl.a. fru Bente Dahl var inde på, en forenkling, men det giver også en bedre mulighed for at koordinere indsatsen på området.
Så synes jeg jo også, at man skal være varsom med, at den forenkling så i virkeligheden ikke sættes over styr ved, at alle mulige skal være repræsenteret i udvalget, og når jeg har foreslået den sammensætning, jeg har, har det jo været ud fra overvejelser om: Hvem er de vigtigste aktører at få med? Hvordan sikrer vi en sammensætning, hvor vi bl.a. også får de regionale vækstfora med - som jeg synes er vigtige at få med ind - uden samtidig at åbne for, at det bliver et meget, meget stort udvalg, som dermed måske kan have vanskeligheder i forhold til selve arbejdet?
Det er jo også begrundelsen i forhold til de synspunkter, der har været omkring Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - som hr. Ole Vagn Christensen var inde på - som på nuværende tidspunkt har to pladser, og hvor jeg foreslår én. Det har at gøre med at finde en balance i forhold til at få et velfungerende udvalg og alligevel få alle centrale aktører med i udvalget.
Flere ordførere var inde på, hvad det så er, man kan beskæftige sig med under innovationsloven, og flere nævnte, at man lægger vægt på, at også økologi spiller en rolle. Der kan jeg sige, at det gør den. Det er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke indsatsområder der især skal prioriteres under innovationsloven, og der er sådan noget som økologi, dyrevelfærd, fødevaredokumentation, fødevaresikkerhed osv. selvfølgelig med som prioriterede områder, hvilket jeg også synes de skal være.
Ministeren sagde, at det her udvalg, vi nu snakker om i dag, skal beskæftige sig med innovation vedrørende fødevaresektorens forhold. Det er for så vidt helt klart også for mig, men det, som ikke er helt klart, er sammensætningen af udvalget.
Når man har at gøre med innovation og udvikling, er man for mig at se helt afhængig af udefra kommende ideer - vekselvirkningen mellem det, der er inden for området, og det, der kommer udefra. Så er mit spørgsmål, om ministeren mener, at man med den sammensætning, hvor udelukkende - eller næsten udelukkende - fødevaresektoren er repræsenteret, kan skabe den nødvendige udvikling.
Ja, det mener jeg absolut at udvalget vil kunne med den her sammensætning, hvor vi jo taler om, mener jeg, en god balance mellem repræsentanter fra primærerhvervene og forarbejdningssektoren og repræsentanter fra organisationer, ministerier m.v., som har en stor faglig viden og interesser i, hvilke rammebetingelser der skal gælde for fødevaresektoren. Så det er sammensætningen. Men udvalget har jo samtidig mulighed for at inddrage al den ekspertise, det måtte synes det har brug for, kan indhente rådgivning fra sagkyndige, kan sige, at her er der brug for nogen, der går ind og foretager en vurdering af nogle konkrete projekter. Det vil udvalget have alle muligheder for - at trække på faglig bistand fra andre områder.
Tak for den åbenhed, der er, for, at vi kan få en drøftelse af udvalgets sammensætning. For jeg tror, der er noget, der er gået tabt i forbindelse med sammensætningen af udvalget - som det også har været nævnt i et af de høringssvar, der ligger - og det er, at man ikke har været opmærksom nok på, hvem grundaktørerne faktisk har været.
Hvis man går ind og kigger på det gamle produktudviklingsudvalg, som så senere blev til Innovationsudvalget, kan man jo se, hvem det er, der sådan set har drevet den udvikling frem, som vi har haft på det her område. Det har været tre aktører: Det har været dem, der arbejder i forarbejdningsindustrien, det har været Landbrugsraadet, og det har været fødevareindustrien, som har været de oprindelige grundaktører, og som også fik lavet et forslag til, hvordan man kunne få det her på finansloven i sin tid. Nu er vi så på vej til at gå ind i noget nyt, men vi skal ikke glemme grundaktørerne.
Jeg er enig med hr. Ole Vagn Christensen i, at der jo er en række forskellige aktører, der alle sammen har spillet en rolle med hensyn til at sikre udviklingen på det her felt, og jeg mener faktisk, at vi favner ganske bredt og dækkende med dette forslag om sammensætningen af udvalget med hensyn til, hvem der er væsentlige aktører på det her område.
Der er så kommet nogle nye med, men det er simpelt hen, fordi jeg mener, det spiller en stor rolle, at Miljøministeriet er repræsenteret, qua hvor meget miljøområdet fylder og hvor meget opmærksomhed vi har på det, og så de regionale vækstfora, fordi de spiller en stor rolle for, hvad der bliver sat i gang regionalt. Så jeg mener, at jeg rent faktisk netop har valgt den vinkel at se på, hvem der er væsentlige at have med i udvalget.
Som jeg nævnte tidligere: To repræsentanter for Landbrugsraadet kan både dække primærproduktionen og slagterier, mejerier, og hvad der ellers er af forarbejdning, ind. På lønmodtagersiden er det ikke helt det samme billede, og det er den der innovative kraft, der sådan set ligger i det samarbejde, der har været. Men vi får jo lejlighed til at spørge lidt til, hvordan udviklingen og forståelsen og alle de der ting har været.
En anden ting er: Vi var jo begge med Fødevareudvalget i New Zealand. En af de ting, der fremgik meget klart, var, at man efterspurgte kvalitetsfisk og man efterspurgte den måde, hvorpå de var fanget. Er ministeren enig i, at det mangler vi herhjemme? Det er en form, som man efter min opfattelse godt kan forstå som innovation, for det system, der skal skabes, er jo sådan set noget, der kræver en innovativ udvikling.
Jeg er enig i, at fødevaresikkerheden spiller en enorm rolle. Også det, at man kan følge tingene hele vejen igennem - se, hvad det er for et oprindeligt produkt, der er blevet videreforarbejdet - kan faktisk være meget væsentligt, ikke bare i forhold til forbrugernes interesse for det, men også af hensyn til fødevaresikkerheden. Og det er jo noget af det, der også arbejdes med, og som vi netop har fokus på, fordi vi faktisk i Danmark er rigtig gode til at vægte de her ting og er meget godt med på de forskellige områder og dermed i virkeligheden også har et rigtig godt eksportpotentiale. Jeg er jo ikke i tvivl om, at de rammer, vi stiller op for udvikling og innovation, bl.a. med den her lov, er med til at skabe basis for vækst inden for den her sektor og med til at skubbe på og få prøvet nogle ting af, som det måske ellers ikke ville være muligt at få realiseret.
Der er jo ikke tvivl om, at det er store kompetencer, vi også giver til ministeren på det her område. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren vil se positivt på, at der kunne ske en afrapportering eller laves en redegørelse til udvalget f.eks. hvert andet år, sådan at vi hele tiden kan følge med i, hvad der egentlig er sket på det her område, og hvad man har fået ud af at have det her udvalg. Så jeg vil bare spørge ministeren, om det kunne være en ting, man kunne arbejde videre med.
Den idé vil jeg meget gerne tage med mig og se på, hvordan vi allerbedst kan lave sådan en afrapportering og opfølgning over for udvalget, så man ved, hvad der sker på området. Jeg synes nemlig, at vi skal gøre noget mere ud af at fortælle, hvad der egentlig kommer ud af midlerne på det her område. For de tilbagemeldinger, jeg får fra de forskellige brancheorganisationer, er, at det her betyder rigtig meget, at det er med til at sætte skub i mange ting og få prøvet noget nyt af. Og det er jo helt oplagt, at Folketingets Fødevareudvalg også kan følge med i det, der kommer ud af det.
Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Tina Nedergaard - fra talerstolen. Kommentarer