Lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (ændring af) - L 136

Lovforslaget er relevant for personer, der kommer til skade, hvor der er en ansvarlig skadevolder og skaden er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I alle disse tilfælde skal skadelidte kunne kræve lige så meget i erstatning, som vedkommende i dag er berettiget til, hvis den samme skade skete i fritiden. Hvis en person i dag kommer til skade som følge af sit arbejde og f.eks. arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for skaden efter almindelige erstatningsregler, afhænger udmålingen af den erstatning, som vedkommende samlet set har krav på, af reglerne i erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven og af samspillet mellem disse to regelsæt. Højesteret har i to domme fra 18. november 2009 fastslået, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i arbejdsskadesager, der er omfattet af både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, ophører fra det tidspunkt, hvor skadelidte efter arbejdsskadesikringsloven har krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til denne lovs regler om midlertidig fastsættelse af erhvervsevnetab. Denne retstilstand, er – som Højesteret også siger – ikke i overensstemmelse med en af forudsætningerne bag erstatningsansvarsloven, og det skal dette lovforslag rette op på.