1. behandling af Lov om Folketingets Ombudsmand (ændring af)
Tak for det, hr. formand. Jeg vil for mit vedkommende gøre det kort og dermed bidrage til, at denne førstebehandling kan gennemføres i det døgn, vi nu er i.
Det er som nævnt af formanden et forslag, som er fremsat af Folketingets Præsidium. Det har været behandlet i Retsudvalget, og der er foretaget indstilling fra Retsudvalget. Det har været drøftet med Folketingets Ombudsmand i Retsudvalget.
Det drejer sig om ombudsmandens pensionsforhold, og det er jo et anliggende, der har været drøftet mellem ombudsmanden og Præsidiet, som er med her. Det kan vi i Venstre støtte. Ombudsmanden optjener, som det er nu, ikke pension efter det ottende år. Han vil nu komme ind i et almindeligt pensionsoptjeningssystem svarende til tjenestemandssystemet, og det synes vi er både ret og rimeligt og rigtigt.
Så er der nogle tilretninger i forslaget i forhold til det, Ombudsmanden reelt beskæftiger sig med, som kommer med i lovgrundlaget her. Det er bl.a., at vi jo har tiltrådt FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling. Der skal Ombudsmanden være udpeget som en såkaldt national forebyggende mekanisme. Det skal jo så lovhjemles, og det bliver det hermed.
Det foreslås også, at Ombudsmanden skal have kompetence i forhold til halvoffentlige og private selvejende institutioner, hvor Ombudsmanden foretager inspektion og virker. Det skal altså også have lovhjemmel. Det er, som det praktiseres i dag.
Endvidere er det sådan, at Ombudsmanden skal kunne udtale sig i forhold til disse sager på basis af almindelige humanitære synspunkter. Det støtter vi naturligvis også.
Endelig foreslås det, at udtalelser skal være færdigudarbejdede, redegørelser skal være færdigskrevne, og de skal være afleveret til modtageren, før forarbejderne, høringssvar, høringsbreve, diverse korrespondancer er underkastet aktindsigt. Det er i og for sig også sund fornuft, og det svarer måske lidt til det forslag, vi lige har behandlet. Det er interne arbejdspapirer, som jo ikke skal komme til offentlighedens kendskab før selve slutproduktet. Så det er også fornuftigt.
Socialdemokraterne støtter det forslag, der foreligger her. Det er udarbejdet i tæt samarbejde med Retsudvalget efter en indstilling fra et enigt Præsidium.
Lovforslaget giver Ombudsmanden yderligere beføjelser, sådan at ombudsmandsinstitutionen fremover også får mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed på private institutioner, ligesom der gives yderligere beføjelser til Ombudsmanden, sådan at ombudsmandsinstitutionen også får bedre mulighed for at udøve sin kompetence i forhold til halvoffentlige og private selvejende institutioner. Det betyder, at Ombudsmanden for fremtiden skal kunne beslutte, at de pågældende organer omfattes af Ombudsmandens virksomhed i samme omfang, når det drejer sig om sager, der vedrører det faktum, at Folketingets Ombudsmand siden oktober 2007 er blevet udpeget som national forebyggende mekanisme efter den valgfri protokol i FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Ændringen af loven medfører derfor en ændring af ombudsmandslovens § 7, stk. 1, sådan at Ombudsmandens virksomhed også kommer til at omfatte frihedsberøvelse på private institutioner m.v., hvor frihedsberøvelsen enten er sket i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentlig myndighed. Lovforslaget er derfor en forbedring af Ombudsmandens muligheder for at føre kontrol, men lovforslaget indeholder også andre elementer; bl.a. foreslås det, at i tilfælde, hvor den højeste administrative myndigheds stillingtagen er foranlediget af Ombudsmanden, kan klagefristen i disse sager forlænges.
Dernæst indeholder lovforslaget også en ændring af ombudsmandens pensionsforhold, sådan at ombudsmanden stilles bedre i forhold til at optjene pension; reglerne, som de er i dag, gør, at ombudsmanden ikke optjener pension efter sit ottende år i funktionen. Ændringen støtter Socialdemokratiet naturligvis også, da det forekommer helt urimeligt, at en ombudsmand, der nyder Folketingets tillid, og som genvælges i perioder på over 8 år, i dag ikke optjener pension i hele funktionsperioden.
Jeg vil ikke gennemgå forslaget endnu en gang, for det har de foregående talere gjort ganske udmærket. Jeg vil bare sige, at vi jo også har set på det i forbindelse med Retsudvalgets arbejde, og det er fremsat af nogle af de mest betroede politikere, vi har her i Tinget, så det kan Dansk Folkeparti sagtens støtte.
Jeg skal heller ikke bidrage til at trække det yderligere ud - eller unødigt ud, kan man sige. Som nævnt er det her et forslag, som er bredt funderet; der er bred enighed om, at det er nødvendigt. Man kan vel sige, at det er et forslag, som bringer ombudsmandsloven på omgangshøjde med forholdene i dag, og det gælder både med hensyn til at få hjemmel til de ting, som der skal gives hjemmel til i forbindelse med FN-forhold, i forbindelse med at give yderligere kompetence der, hvor det er praksis, og hvor vi mener det er ønskværdigt, og så det pragmatiske omkring pensionsforholdene for ombudsmanden, hvor der selvfølgelig skal gøres noget for at rette op på det, som kan virke urimeligt, nemlig at man ikke kan optjene pension i hele perioden, hvis den ligger ud over de 8 år.
Også Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget her. Vi synes, at det på alle måder er et godt forslag, som får opdateret ombudsmandsloven.
Jeg har særlig hæftet mig ved en bestemt bestemmelse i lovforslaget her, som jeg har drøftet med ombudsmanden, nemlig det uhensigtsmæssige i, at når Ombudsmanden laver en foreløbig redegørelse og sender den til udtalelse og kommentering til den, der er involveret i redegørelsen, skulle Ombudsmanden allerede på det tidspunkt - det var ombudsmandens vurdering - efter de regler, der er i dag i ombudsmandsloven, give aktindsigt. Det er jo et uhensigtsmæssigt tidspunkt, for det kunne være, at netop det, at Ombudsmanden sender en foreløbig redegørelse til udtalelse til parten, afstedkommer nogle ting, som man måske ikke har været opmærksom på, og at der derfor rettes i redegørelsen og den endelige redegørelse måske bliver en anden. Så er det pludselig noget andet, der har været til offentlighedens kendskab, end det, der reelt burde have været det.
Så jeg synes, det er hensigtsmæssigt og godt, at vi nu får ændret den paragraf, således at en foreløbig redegørelse er et internt arbejdsdokument, som skal bruges med henblik på at nå frem til en endelig redegørelse, som der selvfølgelig er fuld aktindsigt i - den bliver i øvrigt også offentliggjort helt automatisk af Ombudsmanden. Så det er godt og hensigtsmæssigt, og det er fint, at vi efter at have diskuteret den her paragraf gennem længere tid er nået frem til, at den i hvert fald bliver præciseret.
Det Radikale Venstre kan også støtte lovforslaget. Vi deler selvfølgelig som andre ønsket om, at ombudsmanden kan optjene pension også ud over det ottende år. Vi noterer os også, at vi på den her måde kan leve op til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Også forslaget om halvoffentlige og private selvejende institutioner og Ombudsmandens kompetence i relation hertil kan vi støtte, og det gælder også spørgsmålet om Ombudsmandens mulighed for at bygge sine udtalelser på almindelige humanitære synspunkter. I relation til det og den diskussion, der var i forbindelse med høringsfasen, hvor Integrationsministeriet var meget optaget af at få skrevet asylcentrene ud af lovforslaget på det område, der handler om frihedsberøvelse, fordi anbringelse i et asylcenter ikke er frihedsberøvelse. Det er jo det, der er den gældende retsopfattelse, men det fik mig alligevel til at overveje situationen omkring asylcentre, netop fordi vi også her taler om, at Ombudsmanden skal kunne bygge sine udtalelser på almindelige humanitære synspunkter og også skal kunne forholde sig til halvoffentlige eller private selvejende institutioner.
Det, der er situationen, er jo, at vi i Danmark har nogle asylcentre, der er drevet af en privat organisation, Dansk Røde Kors, og nogle, der er offentligt drevne, bl.a. det kommunale center i Brovst. Jeg har tjekket det på Ombudsmandens hjemmeside og konstateret, at Ombudsmanden ved en enkelt lejlighed har inspiceret asylcenteret i Avnstrup og der gjort den forskel ret klar, at han jo ikke har nogen bemyndigelse over for Dansk Røde Kors, men alene over for Udlændingeservice, der har det endelige ansvar.
Jeg har derfor nu formuleret et spørgsmål, som jeg mener bør indgå i behandlingen her, for at finde ud af, hvad forskellen i Ombudsmandens kompetence egentlig er over for et kommunalt drevet asylcenter i forhold til et asylcenter drevet af en privat organisation. For jeg synes, at det er helt relevant - ikke mindst i lyset af den debat, der har været på det her område - at Ombudsmanden har fri adgang til og fuld kompetence over for asylcentre, uanset hvem der driver dem. De er en del af den offentlige forvaltning, og det er helt relevant, at ombudsmanden også her kan komme med udtalelser baseret på helt almindelige humanitære synspunkter. Så hvis han ikke kan det i dag, vil jeg foreslå, at vi skaber et sådant grundlag.
Så er der endelig spørgsmålet om Ombudsmandens rapporter, og der er jeg enig med den konservative ordfører i, at det er en relevant ændring. Vi havde jo en sag i forbindelse med diskussionen af EU-reglerne og Integrationsministeriet, hvor vi havde en uheldig situation. Man havde først en stor diskussion af Ombudsmandens foreløbige rapport, og da der så kom med kritik, som nok var kraftig, men på enkelte punkter imødekom nogle svar fra Integrationsministeriet, kom det nærmest i offentligheden til at fremstå som den rene frifindelse af Integrationsministeriet. Og det er jo sådan set uhensigtsmæssigt, fordi processen egentlig er meget fin, i og med at man har den her dialogbaserede proces. Så det er en god idé, at Ombudsmanden selv kan udvise egendiskretion, med hensyn til hvornår de her ting skal offentliggøres.
Det sidste, jeg vil sige, er i relation til diskussionen om anvendelsen af betegnelsen ombudsmand. Det, vi skal diskutere i Retsudvalget er jo, om det ikke var nemmere, at det var Ombudsmanden selv, der påtalte det, når folk brugte begrebet uhensigtsmæssigt, frem for at det, som det har været hidtil, er Retsudvalget. Men jeg vil gerne ved denne lejlighed slå et slag for, at også de partier, der indimellem fremsætter forslag om andre typer af ombudsmænd, overvejer, om det ikke er hensigtsmæssigt - nu har vi jo også en forbrugerombudsmand, men lad så det være undtagelsen, der bekræfter reglen - at vi fortsat kun har én ombudsmand. Der har været en diskussion om en børneombudsmand, som man har det i andre lande. Der kunne man måske i stedet for vælge at sige: Så lad os lave et børnekontor hos den Ombudsmand, vi har i forvejen - så vi ligesom i fællesskab står vagt om, at Ombudsmanden er Ombudsmanden, og der ikke er andre, der også er ombudsmænd. Og hvis Ombudsmanden skal have flere opgaver, skal det foregå i regi af hans kontor. Det vil vi i hvert fald fortsat have som princip, selv om vi er fulde af forståelse for, at der kan være behov for bl.a. i relation til børnekonventionen og andet at opgradere arbejdet med også den konvention, ligesom vi her gør det med torturkonventionen. Vi støtter forslaget.
Enhedslisten støtter også forslaget. Vi synes selvfølgelig, det er rigtig godt i forhold til torturkonventionen, men også generelt i forhold til, at Ombudsmanden får mulighed for at komme ind og kontrollere de private institutioner. Det har jo længe været noget, vi har debatteret, nemlig at der er et problem med hensyn til, hvad der er gældende i forhold til offentlighedslov, forvaltningslov, ombudsmandslov osv., når man privatiserer noget. Det er noget, som der er behov for at få styr på.
Den eneste betænkelighed vi har, er vedrørende det her med pension. Det er jo sådan lidt underligt at skulle stå og diskutere én mands pension i et lovforslag i Folketinget, men vi synes, det i disse tider lidt er et problem så at gå ind og forhøje pensionen. Vi synes, man måske skulle kigge lidt mere på Island, hvor ministrene er gået forrest med hensyn til at nedsætte deres pensioner, fordi de siger, at man generelt i samfundet bør sænke niveauet og droppe den her drift mod, at alle i toppen bare skal have mere og mere, og at det så er dem i bunden, der skal undgælde.
Det er mere om det formelle: Som det er blevet sagt, og som det også fremgår af noget af teksten, er det jo Retsudvalget, der indstiller sine ønsker til Præsidiet. Så formelt er det Præsidiet, der fremsætter forslaget, men det er jo egentlig ønsker, der kommer fra Retsudvalget. Forslaget går jo også tilbage til Retsudvalget i den behandling, der skal finde sted, og så kommer det op til den endelige lovforslagsbehandling her i Tinget.
Men det, der så ligger uden for den formelle arbejdsgang, er pensionsforholdene for ombudsmanden, som Præsidiet jo har aftalt med ombudsmanden og så lagt frem for Retsudvalget, så det er inkorporeret i dette lovforslag. Jeg kan sige, at jeg er aldeles enig i det, som Retsudvalget har indstillet, og jeg er aldeles enig i det, som Præsidiet har lagt ind i pensionforholdene for ombudsmanden.
Jeg er meget glad for den enighed, der er her i Tinget, og jeg er i øvrigt også glad for den ro, der er her i Tinget, når man så tit og ofte har måttet bebrejde medlemmer, at man ikke har kunnet høre, hvad ordføreren sagde, på grund af støj i salen. Jeg må konstatere, at der her inden for de sidste par timer har været en forbløffende god ro i salen.
Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører. Det er hr. Kim Andersen. Kommentarer