1. behandling af Dyreværnsloven og forskellige andre love (ændring af)
I Venstre er vi, måske ikke overraskende, positive over for L 162, der medfører en række ændringer af dyreværnsloven. Det er jo dels en udmøntning af veterinærforliget, dels en række andre fornuftige ændringer af dyreværnsloven. Helt konkret indeholder lovforslaget jo en række ændringer af forskellige ting.
For det første gennemfører man en række ændringer af loven, der skal udmønte dele af veterinærforliget, for det andet gennemfører man de anbefalinger, som er givet af Justitsministeriets arbejdsgruppe vedrørende hold og fremvisning af dyr i cirkus, for det tredje præciserer man forbuddet mod at reklamere for og sælge visse genstande, og for det fjerde indfører man forbud mod udstilling m.v. af ørekuperede hunde, og sidst, men ikke mindst, er der en række ændringer af mere teknisk karakter.
Fælles for ændringerne er dog, at de har til formål at forbedre dyrevelfærden i større eller mindre udstrækning. F.eks. kan nævnes, at der indføres mulighed for fødevaremyndighederne til at udstede påbud, samt at der over for besætningsejere indføres en slags økonomisk incitamentstruktur, der jo skal sikre, at der er incitamenter til at behandle dyrene ordentligt.
Jeg vil godt sige, at der i lovforslaget er et enkelt punkt, som vi i Venstre er en smule bekymrede over, og det er nemlig det om, hvem der får den adgang, som ellers kun dyrlægen har haft, til landmandens ejendom. Derfor er vi også glade for at se, at der er en uddybning og præcisering af det i bemærkningerne til lovforslaget, og vi ser selvfølgelig også frem til under den kommende udvalgsbehandling at få yderligere uddybet, hvilke fagpersoner der skal have den her bemyndigelse.
Med de foreslåede ændringer af dyreværnsloven plus tre andre veterinærlove har regeringen formuleret nogle af de ændringer, den blev enig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om i veterinærforliget fra august 2008.
Det skal slås fast fra begyndelsen, at regeringen har gjort den danske dyrevelfærd til genstand for hyppige og konsekvente besparelser, hvilket afspejler sig i, at den ene fødevareskandale har afløst den anden. Nu er der i øvrigt igen konstateret slinger i valsen i fødevarepolitikken, idet vi i slutningen af marts har oplevet, at 40 medarbejdere - åbenbart primært dyrlæger og kontrollører - er indstillet til fyring i Fødevarestyrelsen. Regeringen har forsøgt at rette en smule op på den sørgelige tingenes tilstand med det nyeste veterinærforlig, men forbedringerne er så beskedne, at vi ikke kan støtte aftalen og de heraf følgende forslag til ændring af lovene.
I korte træk vil ministeren lade teknikere udføre såkaldte velfærdskontroller, herunder undersøge konkrete dokumenter og udtage prøver fra dyr, og endvidere vil ministeren give tilsynsmyndighederne ret til at påbyde, at dyreværnslovgivningen bliver overholdt. I korte træk forholder det sig sådan, at når det går højest, får landmændene besøg hvert 20. år af en offentlig dyrlæge, som skal undersøge dyrevelfærdens tilstand, og det er bestemt ikke tilstrækkeligt, i betragtning af at 174.000 søer døde eller blev aflivet i 2008 - 174.000!
Især volder situationen med søernes evindelige skuldersår problemer, men desværre har vi set myndighederne tabe retssager om disse skuldersår, fordi der ikke har været tilstrækkelig dokumentation. En hel stribe ulovlige dyretransporter er også blevet konstateret ved mediernes indgriben, men uden at der er blevet fældet dom over de skyldige. Det er således et område, som den borgerlige retspolitik med nultolerance over for alt mellem himmel og jord aldrig nogen sinde er nået ud til, og altså synes der ikke at være nogen større sammenhæng mellem mål og midler. Det er også blevet fastslået i en stor COWI-rapport, som rummer en knusende kritik af håndteringen af dyrevelfærdsområdet.
Hvad vi har behov for i stedet for de få og underordnede ændringer i dette lovforslag er, at ministeren erkender problemerne. Vi efterlyser forståelse for, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer, så der i hvert fald som minimum bliver aflagt dyrevelfærdsbesøg i staldene hvert 10. år, og derfor støtter vi også dyrlægeforeningens forslag om at tilføre flere ressourcer, nemlig 40 mio. kr. om året til ekstra mandskab og opdatering af it-systemerne i de kommende 4 år, dvs. 160 mio. kr.
Vi har ikke tiltro til, at den foreslåede teknikermodel vil medføre fordele i form af en bedre faglighed på dyrevelfærdsområdet - tværtimod - og vi kan derfor ikke støtte forslagene, fordi de endnu en gang svigter produktionsdyrene i staldene. Vi ser derimod med større sympati på de forslag, ministeren har fremsat på grundlag af arbejdsgruppen om cirkusdyr, om forbud mod f.eks. elhalsbånd samt udstilling af ørekuperede hunde, men uanset at vi ikke deltager i fødevareaftalen, vil vi dog have yderligere oplysninger om konsekvenserne, især de økonomiske, af at lade fødevareregionerne overtage tilsynet med de zoologiske haver m.v.
Er det endnu et eksempel på, at fødevareregionerne pålægges yderligere byrder uden at få tilført de fornødne midler, og er det endnu et eksempel på, at regeringen igen vil have mere af et eller andet for pengene? Man burde allerede nu være så moden, at man kan skrotte mere miljø for pengene-tankegangen, for vi ved jo, at det ikke kan lade sig gøre. Vi behøver ikke mere dokumentation for denne ideologis totale fallit, for man kan nu engang ikke forvente at få lige så mange pinocchiokugler for 50 øre, som man kan få for 1 kr.
Socialdemokraterne kan således ikke støtte forslaget i sin helhed, fordi det svigter dyrene i staldene, og vi vil fortsat arbejde med at skabe reelle forbedringer for vores produktionsdyr. Som nævnt er der enkelte elementer, som vi sandsynligvis vil kunne stemme for, men det kræver, at de bliver pillet ud og fremsat for sig. Jeg tror ikke, ministeren vil være med på det, men vi kan jo prøve.
Dansk Folkeparti indgik i august 2008 et veterinærforlig med regeringen og De Radikale, et forlig, som har til formål at forbedre dyrevelfærden i dyrebesætninger, og som vil give fødevaremyndighederne nye værktøjer til at højne velfærden for dyrene. Vi har i Dansk Folkeparti tilsluttet os aftalen, fordi vi prioriterer dyrevelfærd højt og mener, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at dyr, uanset om der er tale om kæledyr eller produktionsdyr, får bedst mulige vilkår.
Som noget nyt kan teknikere ansat i eller under Fødevareministeriet bemyndiges til at udføre velfærdskontrollerne. Mindst 70 pct. af indholdet i en dyrevelfærdskontrol angår tekniske eller målbare forhold som pladsforhold, lydniveau, gulvbelægning eller hygiejne, hvorfor der heller ikke er noget problem i at sende en tekniker i stedet for en dyrlæge, som det sker i dag. En del høringssvar peger på, at teknikerne skal være i stand til at identificere tilfælde, hvor det er nødvendigt at tilkalde en dyrlæge til besætningen. Dansk Folkeparti er fuldstændig enige i, at teknikerne skal have en relevant uddannelse, der gør dem i stand til at identificere tilfælde, hvor en dyrlæge selvfølgelig skal tilkaldes.
Med lovforslaget gøres det også nemmere for både teknikere og dyrlæger at sikre beviser. Dansk Folkeparti mener, at det er udmærket, at man ikke længere behøver politiets tilladelse forinden, hvorfor Dansk Folkeparti også støtter dette tiltag. Det vil lette kontrollørernes arbejde og gøre det nemmere at sikre beviser.
Dansk Folkeparti er glade for, at vi i forligskredsen kunne blive enige om en gult kort-ordning, der vil betyde, at en svinebesætning kan tildeles et såkaldt gult kort, hvis grænseværdierne på skuldersår overskrides. I 2007 var der 132 politianmeldte forhold om skuldersår; det er 132 for meget, og derfor er det gule kort et vigtigt initiativ i kampen mod skuldersår og sår på svin.
Med aftalen bliver det også muligt at give påbud til den ansvarlige for et dyrehold om at foretage foranstaltninger, der skal højne dyrevelfærden i besætningen. Foranstaltningerne kan bl.a. være, at man skal modtage rådgivning, iværksætte en handlingsplan m.v., alt sammen for at sikre, at der tages hånd om dyrevelfærdsmæssige problemer, samt at disse problemer ikke gentager sig.
Ud over kontrol med dyrebesætninger indeholder forslaget også en række ændringer af dyreværnsloven, bl.a. forbud mod udstilling af ørekuperede hunde. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti mener bestemt er på sin plads. I dag er det ikke ulovligt at udstille ørekuperede hunde, hvorimod det er ulovligt at udstille halekuperede hunde, og denne skævhed rettes der op på i lovforslaget.
Ja tak. Dansk Folkepartis ordfører er inde på dyrevelfærden. Jeg ved, at Dansk Folkeparti er meget optaget af dyrevelfærd, det er vi også i Det Radikale Venstre. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan Dansk Folkepartis ordfører forholder sig til, at begreberne tekniker og brug af teknikermodellen, som er omtalt i veterinærforliget, som både Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er forligsparter i, er udvidet meget i lovforslaget, som det er lagt frem i dag. Det er det både på side 9 og på side 26. Jeg kan ikke citere det hele, da jeg kun har det her minut, men der står bl.a., at der er åbnet op for teknikere fra Plantedirektoratet. Der er også åbnet op for alle, der er ansat under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvordan harmonerer det med dyrevelfærden, at teknikere kan blive sat på opgaver, som dyrlæger før har skullet påtage sig?
Tak for spørgsmålet fra Det Radikale Venstre. Først vil jeg sige, som jeg også så fint, synes jeg, har gjort rede for i min ordførertale, at 70 pct. af indholdet i en dyrevelfærdskontrol i dag omhandler nogle målbare forhold, som teknikere sagtens kan tage sig af.
Selvfølgelig er det også vigtigt for Dansk Folkeparti - det anførte jeg også i min ordførertale - at de her teknikere har en så god uddannelse, en så relevant uddannelse i forhold til de kontroller, at de også kan genkende og identificere tilfælde, hvor det er, dyr har det rigtig skidt, og hvor det er, en dyrlæge skal tilkaldes. Det synes jeg er en god pointe i denne sammenhæng, og jeg ved, at ministeren er enig i, at en tekniker selvfølgelig skal have en relevant uddannelse inden for det her. Men man må også huske på, at selv om man sætter teknikere til at udføre dyrevelfærdskontroller, stopper det ikke for dyrlægerne. De fortsætter også med at lave kontroller.
Nu er det sådan, at dyreværnsloven jo beskytter det enkelte dyr, og så er mit spørgsmål til fru Marlene Harpsøe: Hvad med de 30 pct., som ikke er dækket ordentligt ind? Når vi siger 70 pct. og vi siger 30 pct., snakker vi om gennemsnitsbetragtninger, hvor dyreværnsloven jo netop er baseret på beskyttelse af det enkelte dyr. Hvordan har fru Marlene Harpsøe det med den divergens, der er imellem en gennemsnitsbetragtning og beskyttelse af et enkelt dyr?
Det, jeg sagde, var ikke 70 pct. af dyrene, men at 70 pct. af de dyrevelfærdskontroller, der sker i dag, angår nogle målbare forhold. Det drejer sig altså ikke om dyrene, men om dyrevelfærdskontrollen. Det er nogle målbare forhold, som gulvbelægning, støjniveau osv., og det er noget, en tekniker med en god og relevant uddannelse sagtens kan tage sig af.
Vi mener så også i Dansk Folkeparti, at det er rimeligt, at de her teknikere, som kommer ud, selvfølgelig også kan identificere tilfælde, hvor det er, en dyrlæge skal tilkaldes. Vi mener, at det er rigtig godt, at de skal have en relevant uddannelse, ellers havde vi selvfølgelig heller ikke sagt ja til det her.
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg fremfører den her tale for hr. Kristen Touborg, som ikke kunne være her i dag.
Det lovforslag, vi skal behandle her i dag, er et forslag fremsat af justitsministeren, som drejer sig om ændringer af dyreværnsloven samt tre andre veterinærlove. Lad mig starte med at knytte nogle kommentarer til veterinærloven. Det er næppe nogen hemmelighed, at regeringens konsekvente besparelsespolitik også har ramt dyrevelfærdsområdet, hvor resultatet har været, at den ene kedelige sag efter den anden har trukket store overskrifter i pressen og også har vakt vrede i Folketinget.
Derfor har regeringen været tvunget til at træde i politisk karakter, hvilket skete i sommeren 2008, hvor regeringen indgik et veterinærforlig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Desværre blev veterinærforliget så ringe, at SF ikke kunne tilslutte sig. Bl.a. vil ministeren nu lade såkaldte teknikere udføre velfærdskontroller og lade dem undersøge konkrete dokumenter og tage prøver på dyr.
Ministeren vil også give tilsynsmyndighederne ret til at påbyde, at dyreværnslovgivningen bliver overholdt. Det er sådan, at landmændene højst får besøg en gang hvert 20. år af en offentlig dyrlæge, og det er slet ikke tilstrækkeligt, når vi ser på, hvor mange søer der er døde eller blev aflivet i 2008, for slet ikke at tale om alle skuldersårsproblemerne. Ærlig talt, sporene skræmmer.
Vi har set, hvordan myndighederne har tabt dyrevelfærdssager i retten, fordi man ikke har kunnet levere en tilstrækkelig dokumentation, og SF har ganske enkelt ikke tiltro til, at den teknikkermodel, som justitsministeren via det her lovforslag lægger op til, vil være med til at tilføre en større og bedre faglighed på dyrevelfærdsområdet, snarere tværtimod. SF kan ikke støtte forslaget, fordi det ikke tilfører produktionsdyrene det, der skal til dyrevelfærdsmæssigt. Derimod har vi sympati for forbud mod f.eks. elhalsbånd samt udstilling af kuperede hunde.
Så er der forslaget om at lade fødevareregionerne overtage tilsynet med de zoologiske haver. Her vil vi så meget gerne have nogle flere oplysninger om de økonomiske konsekvenser af at lade fødevareregionerne overtage tilsynet med de zoologiske haver m.v., for skal det ske, bliver fødevareregionerne pålagt yderligere byrder, og skal det ske uden de fornødne midler, så går det altså bare ikke.
Alt det må vi som sagt vende tilbage til i det kommende udvalgsarbejde. SF kan ikke støtte forslaget i sin helhed, fordi det dyrevelfærdsmæssigt ikke lever op til vores ambitioner om reelle forbedringer for vores produktionsdyr. Som det er fremgået af ordførertalen, er der enkelte elementer, som SF godt vil kunne stemme for, men det kræver selvsagt, at de dele tages ud af det fremsatte lovforslag og bliver fremsat for sig selv.
L 162, forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og andre love, har til formål at gennemføre de ændringer af dyreværnsloven, som er nødvendige for at gennemføre dele af det forlig på veterinærområdet, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre den 22. august 2008.
Teknikere som er ansat under Fødevareministeriet, kan bemyndiges til at udføre velfærdskontroller. Teknikere, som er ansat under Fødevareministeriet, får endvidere den bemyndigelse, at de kan udføre velfærdskontroller, som kan medføre, at der meddeles påbud om, at der træffes de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde den dyreværnslovgivning, som netop lovforslaget her indebærer.
Endvidere bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler for, at den ansvarlige for et dyrehold kan pålægges at modtage rådgivning samt at udarbejde og gennemføre handlingsplaner for at indrette de korrekte dyrevelfærdsmæssige forhold. Lovforslaget indebærer også godkendelse af zoologiske anlæg og erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr. Dyrepensioner og dyreinternater overgår til de respektive fødevareregioner.
Lovforslaget medfører endvidere, at hale- og ørekuperede hunde ikke må udstilles eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelse af hundens ydre. Undtaget er dog halekuperede hunde, som er halekuperede i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 14.
Med lovgivningen her bliver det også fortsat forbudt at anvende elhalsbånd eller at reklamere herfor. Jeg tror, vi står over for en tid, hvor det netop bliver nødvendigt at gå ind at drøfte, hvilke muligheder vi så kan give f.eks. de farmere, der har løsgående svin, for at holde vagt omkring de farme. Dernæst ser vi jo et stigende omfang af tyveri, og flere og flere anskaffer sig en vagthund til netop at holde øje med huset og holde vagt. Det, vi i dag kalder en dog butterfly, er jo forbudt, men det er en af de løsninger, som kan medvirke til, at man netop kan have en vagthund, som gør et stykke arbejde med at holde ubudne gæster borte. Jeg vil gerne bede justitsministeren om at indtænke det i den fremtidige lovgivning, sådan at vi kan få nogle redskaber, der gør, at vi kan dæmme op for den kriminalitet, der foregår, og det tyveri, der foregår.
Jeg kunne godt tænke mig, at hr. Knud Kristensen fra De Konservative redegjorde lidt yderligere for, hvad Det Konservative Folkeparti præcis mener om de her elhalsbånd, for jeg kan forstå, at man fra Det Konservative Folkepartis side rent faktisk godt kunne tænke sig måske at åbne lidt op for at bruge elhalsbånd på nogle dyr. Er det korrekt?
Nu vil jeg gerne sige til fru Marlene Harpsøe, at det i dag er forbudt at anvende elhalsbånd til hunde. Det, jeg forsøger at bringe frem i den her sammenhæng, er, at vi står over for en problemstilling, hvor kriminalitet og tyveri hærger landet, og så er det, jeg siger, at sådan noget som et elhalsbånd netop er en fantastisk løsning, når man har en vagthund, der skal blive inden for et givent område.
Der er to forskellige slags elhalsbånd. Det ene halsbånd er et, som man kan fjernbetjene med stød osv. Det er jeg meget tilfreds med fuldstændig er faset ud, for det er en uskik. Det andet kan bruges, når man har et givent område, hvor en hund kan færdes med et elhalsbånd, og når hunden nærmer sig, dvs. kommer inden for en afstand af 1 m fra hegnet, så er der et lille signal, der sendes til hunden, sådan at den holder sig inden for grænserne af området.
Det kan jeg selvfølgelig godt forstå at fru Marlene Harpsøe spørger ind til. Nu er det måske problematisk at kunne svare så indgående på det med den korte taletid, der er til rådighed her.
Der er ingen tvivl om, at det, der ligger i lovforslaget, er det, der er fremsat af justitsministeren, og det bliver selvfølgelig støttet hundrede procent. Dernæst er det, jeg prøver at problematisere, at det, som vi står over for i fremtiden, er, at der netop skal være nogle redskaber til dem, som har vagthunde, så man kan holde dem på de respektive områder, og det kan man bl.a. gøre ved et elhalsbånd. Elhalsbånd i Danmark er forbudt nu og er forbudt fremover, men jeg problematiserer bare den problemstilling, vi står over for: at vi skal fremskaffe nogle redskaber i fremtiden, der gør, at man kan have en vagthund, der holder vagt på et område, når den enkelte husejer eller landmand har brug for, at en hund er inden for et givent område.
Justitsministeren har lavet en opsamling af rigtig mange ting. Det her er et af de lovforslag, som man kan kalde »alt godt fra havet«, stort og småt. Det har et gennemgående tema: Dyr. Det er kvæg, det er svin, det er elefanter, det er søløver, det er hunde m.m. - og det er noget rod.
Men yderligere rodet bliver det hele af, at tre af de ti punkter vedrører det veterinærforlig, som vi indgik den 22. august 2008, og som Radikale Venstre er med i sammen med regeringen og Dansk Folkeparti. Det er noget rod, at forligsstof bliver til lovgivning sådan drypvis, at det bliver delt op på forskellige lovforslag. For et par uger siden havde vi et lovforslag om ændring af dyrlægeloven til behandling, L 130, hvor der også var et enkelt punkt ud af tre, der havde med veterinærforligsstoffet at gøre.
I forligsteksten står der, at teknikermodellen skal anvendes. Her i L 162 står der, at hele Fødevareministeriet kan komme på tale. Med et citat fra bemærkningerne: »ansatte i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ... der … er bemyndiget hertil.« Vi må se på i udvalgsbehandlingen, om der er belæg for at udvide personskaren sådan i forhold til forligsteksten.
Yderligere følger det af L 162, at der lovgives, selv om arbejdsgrupperne, der endnu arbejder, endnu ikke har afleveret en anbefaling til forligspartierne. Vi mangler at diskutere anbefalingerne i forligskredsen, vi mangler at tage stilling til dem .
Endelig er det sådan, at det i L 162 foreslås, at teknikere fra Plantedirektoratet skal foretage velfærdskontrollerne. Det står der ikke noget om i forligsteksten. Der står teknikermodellen, og det må vi også have grundigt vendt i udvalgsarbejdet.
Umiddelbart troede jeg jo, at det var udtryk for en smart og lidt snedig taktik fra regeringens side, at den havde spredt veterinærforliget over så mange love som muligt for på den måde at kunne få så mange andre ting igennem med et sikkert flertal. Så det er selvfølgelig lidt overraskende at høre fru Bente Dahl sige her, at netop det, at man har puttet forligsstof ind i lovforslaget, gør, at Det Radikale Venstre er tvivlende over for, om de vil stemme for det eller ej. Men jeg synes, det er godt nok, at der er opmærksomhed på, hvordan de forlig, man laver, implementeres eller gennemføres. Jeg tror, at det er noget, man kan anbefale, når man laver forlig i almindelighed og ikke mindst med den nuværende regering. Så det ser jeg frem til at vi kan få en spændende og interessant uddybende drøftelse af i udvalget.
Der er to ting, jeg vil fremføre, som Enhedslisten ikke er enig i i det lovforslag, der ligger. Det første vedrører veterinærforliget - og det er ikke, fordi Enhedslisten ikke er med i forliget, at vi afviser i hvert fald et enkelt punkt her; det er, fordi vi faktisk synes, at det, der er den formulerede hensigt, nemlig at sikre bedre dyrevelfærd, ikke indfries. Det er jo den model, hvor man har sagt, at man i stor udstrækning vil overlade kontrollen med velfærden i dyrebesætningerne til teknikere. Hvis man læser lovforslaget og bemærkningerne til det, står det jo hen i det uvisse, hvad det er for nogle teknikere, der skal stå for den her kontrol, hvad deres uddannelsesmæssige baggrund skal være osv. Det har vi tidligere spurgt til og har fået uklare svar på fra dem, vi har spurgt, og jeg går da ud fra, at vi i hvert fald i løbet af udvalgsarbejdet får klargjort, hvad det er for nogle kvalifikationer, man formoder og går ud fra de her teknikere skal have. Pointen er jo, at man ikke løser den udfordring, at vi har mangel på dyrlæger, ved sådan at opfinde et nyt begreb uden at konkretisere, hvad det handler om.
Det andet problem, som vi synes der er i det her, er, at det jo fremgår, at teknikerne så, hvis de finder et eller andet, som de mener en dyrlæge skal se på, skal tilkalde en dyrlæge. Det betyder altså, at der i det forløb, hvor man opdager noget, man synes er tvivlsomt, altså er god mulighed for, at landmanden kan blive opmærksom på, at teknikerne er særlig kritisk indstillet over for det. Det synes vi faktisk også kan skabe nogle vanskeligheder.
Nu er det faktisk sådan, at Enhedslisten anerkender, at der er dyrlægemangel, og derfor er vi jo sådan set også indstillet på at drøfte, om man kan bruge teknikere i team med dyrlæger til at udføre en del af arbejdet. Vores udgangspunkt er bare det, at der altid skal være en dyrlæge med, når man gennemfører de her kontroller. Hvis man gør det på den måde, er spørgsmålet så selvfølgelig, om man så opnår nogen besparelse, eller om det måske snarere bliver lidt dyrere. Vi er jo sådan set åbne over for, at noget godt kan blive dyrere, hvis man skal løse et problem på et område, hvor man mangler den allerbedste arbejdskraft.
Det er altså det første område, hvor vi er afvisende over for det, som regeringen foreslår, og jeg kan allerede nu sige, at vi selvfølgelig vil stille nogle spørgsmål til det, men vi vil da også stille ændringsforslag, så de partier, der er skeptiske over for elementer i det her, kan få mulighed for at stemme for nogle andre løsninger - måske endda nogle af de løsninger, som Det Radikale Venstre tror de har aftalt med regeringen.
Det andet er der ikke andre, der har fæstet sig ved, så det vil jeg gøre. Det er spørgsmålet om vilde dyr i cirkus. Jeg synes, at det er en lidt sjov historie, for det starter med, at man får det råd fra et udvalg, der er nedsat til at arbejde med den her sag, at man skal holde op med at give dispensationer fra det forbud, der i grunden er i lovgivningen. Det, det så ender med, er, at man fra regeringens side vil ophæve forbuddet mod at holde og fremvise vilde dyr i cirkus. Vi synes måske, at det at ophæve forbuddet er en lidt mærkelig konklusion på, at man får det råd, at man skal holde op med at give dispensation.
Jeg synes ikke, der er særlig mange seriøse overvejelser om de vilde dyrs dyrevelfærd i cirkus. Det er højst noget med, at man ikke rigtig har noget videnskabeligt belæg for at forbyde det. Jeg er meget spændt på at se, hvilke videnskabelige undersøgelser der danner baggrund for lovgivningen, for hvis forklaringen på, at man ikke har noget videnskabeligt belæg, er, at man ikke rigtig har nogen videnskabelige undersøgelser, så er det jo en forklaring, som vi ikke synes er så tilfredsstillende.
Man skriver også i bemærkningerne til det her lovforslag, at der jo ingen forandringer sker, for man laver en positiv- og en negativliste, og så vil alt fortsætte med at være, som det altid har været. Jeg er sikker på, at det er god konservativ politik, men spørgsmålet er, om det er fornuftigt, for fra en række dyreværnsorganisationer rejses der i hvert fald spørgsmål om både elefanter og søløver, hvor det meget klart problematiseres, om den praksis, man har haft indtil nu, er acceptabel, bl.a. fordi den i forhold til elefanter er baseret på den misopfattelse, at de elefanter, man bruger i cirkus, ikke skulle komme fra en såkaldt vild tilstand. Det er i hvert fald sådan, at man ikke selv kan producere elefanter med henblik på at bruge dem i cirkus. Så det vil vi gerne bore lidt mere i, og vi vil også prøve at se på, hvordan de forhold, som man siger søløver skal have, når cirkus rejser, er, for igen må man sige, at begrundelsen for, at man ikke kan stille nogen krav, er, at det er for besværligt at hælde vand op i et bassin, der er stort nok til, at det modsvarer søløvernes behov. For nu at være helt ærlige, så synes vi ikke, at det er nogen særlig god forklaring.
Så også på det område overvejer vi dels at stille nogle spørgsmål - det kan jeg godt love vi gør - dels nogle ændringsforslag, så de partier, der sætter dyrevelfærden i centrum, får en mulighed for på de områder at stemme imod regeringens politik. Og så må vi jo se, hvordan lovforslaget ser ud til sidst, og tage stilling til, hvordan vi stemmer da.
Jeg vil godt starte med at takke de partier, som i dag har været positive over for regeringens forslag om ændring af dyreværnsloven.
Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at de ændringer, som regeringen med det her forslag lægger op til, jo alle indeholder skærpelser til fordel for dyrene. Som et eksempel kan nævnes, at der med lovforslaget indføres mulighed for, at tilsynsmyndighederne kan meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde dyreværnslovgivningen.
Konsekvensen af et sådant påbud er, at besætningsejeren skal betale for det opfølgende dyrlægebesøg, der finder sted for at konstatere, om påbuddet er efterkommet. Besætningsejerne har altså en klar økonomisk interesse i at sikre, at der ikke opstår problemer med dyrenes velfærd, der kan resultere i et påbud om særlige foranstaltninger. Dertil kommer, at en besætningsejer, der ikke har efterkommet et påbud inden for den fastsatte frist, vil kunne straffes for såvel overtrædelse af dyreværnsloven som for manglende efterkommelse af påbuddet.
Jeg mener derfor, at vi med indførelsen af muligheden for at udstede påbud giver tilsynsmyndighederne et vigtigt redskab med henblik på at sikre håndhævelsen af dyreværnslovgivningen og dermed også bedre dyrevelfærd.
Jeg synes også, det er vigtigt at nævne, at der med lovforslaget lægges op til en regulering af hold og fremvisning af dyr i cirkus. Vi kan alle være enige om, at hold af dyr i cirkus på mange punkter adskiller sig fra andre dyrehold, både fordi dyrene holdes under betingelser, der er meget forskellige fra mere traditionelle dyrehold, og fordi vi ofte har at gøre med dyr, som jo - heldigvis - normalt ikke findes i Danmark. Jeg synes derfor, det er meget positivt, at vi nu får fastsat specifikke regler, der tager højde for disse særlige forhold og dermed sikrer cirkusdyrene en god velfærd.
Endelig vil jeg også nævne, at vi med forslaget tydeliggør, at man ikke må reklamere for eller sælge elhalsbånd til dyr. Dermed kan vi forhåbentlig får sat en effektiv stopper for brugen af disse halsbånd, hvis anvendelse på dyr har været totalt forbudt siden 1999.
Det burde altså være tydeligt for enhver, at der er tale om et lovforslag, der gennem en række større og mindre tiltag sikrer en bedre velfærd for vores dyr, og jeg ved jo, at hensynet til at sikre dyrevelfærd er noget, der heldigvis ligger alle partier i Folketinget på sinde. Jeg håber derfor, at det foreliggende lovforslag vil kunne samle et bredt flertal. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget, og Justitsministeriet står naturligvis til rådighed, hvis udvalgsarbejdet måtte give anledning til opklarende spørgsmål.
Det ene spørgsmål er bundet op på det, som justitsminister sagde om, at Justitsministeriet står til rådighed for opklarende arbejde, og der er mit spørgsmål lige præcis: Hvordan er det med lovpraksis, når man blander forligsstof med andre temaer? Det er det ene spørgsmål til Justitsministeriets opklaring.
Det andet spørgsmål er i forbindelse med det, ministeren nævnte om, at alle ti punkter er til fordel for dyrene, og jeg vil gerne høre, hvordan det hænger sammen med den foreslåede model med, at teknikere fra Plantedirektoratet skal tage over, der hvor dyrlægerne hidtil har udført arbejdet, for Plantedirektoratet har vel noget med planter at gøre.
Det veksler lidt frem og tilbage, hvor store lovforslagene er. Det, der er gjort her, er sådan set også gjort for at lette Folketingets arbejde, så Folketinget ikke skal behandle ti forskellige lovforslag. Vi har derfor samlet forslagene i et lovforslag, som handler om at sikre bedre dyrevelfærd, og alle forslagene er til gavn for dyrene; det gælder også det forslag, som blev nævnt af fru Bente Dahl, om teknikere. Der er sandsynligvis ikke dyrlæger nok til at udføre alle besøg, så derfor giver vi nu mulighed for, at både et team og enkeltpersoner kan komme ud og udføre de kontroller, der er nødvendige, og det skal selvfølgelig ske under en fagligt kyndig vejledning.
Lige nu sidder der en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, som kigger nærmere på udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen, herunder hvilke teknikere der skal kunne udføre kontrollen, men det er klart, at udgangspunktet vil være, at det er de faglige personer, der udfører den kontrol, som hører under den kompetence, de nu engang har.
Altså det, som står i teksten, er, at personer ansat i eller under Fødevareministeriet kan foretage velfærdskontroller, og det er også det, som vi har aftalt med den aftale, som blev lavet ovre hos fødevareministeren i august 2008. Det er klart de personer, der skal udføre den her kontrol, og det er jo dyrlæger og andre ansatte, der i kraft af deres stilling og faglige indsigt har til opgave at udføre kontrol med dyrevelfærd, og derfor synes jeg egentlig ikke man behøver at være så bekymret. Og som jeg nævnte før, sidder der en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet og finder ud af, hvilke teknikere der skal kunne udføre hvilke kontroller. Men udgangspunktet er hele tiden, at der skal være en faglighed til stede for den kontrol, selvfølgelig.
Lidt tidligere havde vi hr. Knud Kristensen fra ministerens eget parti, De Konservative, på talerstolen for at redegøre for De Konservatives holdning på området. Der luftede den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen, en idé om, at man kunne påføre vagthunde elhalsbånd. Jeg vil gerne spørge justitsministeren om, hvorvidt han er enig i den idé fra De Konservatives ordfører, hr. Knud Kristensen.
Udgangspunktet er jo, at det er forbudt at bruge elhalsbånd på alle dyr. Det har det sådan set været siden 1999. Det forbud omfatter også den type elhalsbånd, som virker ved, at dyret automatisk får stød, når det passerer et usynligt hegn. Det har vi Dyreværnsrådets og domstolenes ord for. Det er jeg meget tilfreds med, det er en lovgivning, jeg synes man skal holde fast i, altså at der stadig væk er et forbud imod at bruge elhalsbånd til dyr. Det betyder jo ikke, at man ikke som ordfører kan lufte forskellige ideer og undersøge forskellige ting, men regeringen holder nu fast i, at der er et forbud på det her område, og det har vi tænkt os at blive ved med at holde fast i.
Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører. Kommentarer