Loven handler om, hvordan registrering skal ske ved livets begyndelse og ved livets afslutning. Med loven afskaffes forældres pligt til at anmelde fødsler, så fødselsregistreringen fremtidig baseres på jordemoderens fødselsanmeldelse. I forbindelse med fødsler, som helt overvejende sker på et hospital, udtager jordemoderen nu et cpr-nummer til barnet. Samtidig hermed bliver der indtastet oplysninger til brug for jordemoderens fødselsanmeldelse, der udskrives for derefter at blive sendt med almindeligt brev til det sogn, der skal foretage fødselsregistreringen. Oplysningerne overføres automatisk til Det Centrale Personregister. Registrering af dødsfald vil efter loven blive baseret på elektronisk overførsel af de oplysninger, som lægerne allerede nu indrapporterer til sundhedsvæsenets edb-systemer i forbindelse med udstedelse af dødsattester. Med loven bortfalder pårørendes anmeldelsespligt, og dødsfald registreres væsentlig hurtigere. Forslaget er en udmøntning af den digitaliseringsstrategi, som regeringen, Danske Regioner og KL aftalte i 2007.
tagget
vist
31 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
2 år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 12. november 2009 | 27. november 2009 | 4. marts 2010 | 4. marts 2010 | 16. marts 2010 | 16. marts 2010 | 16. marts 2010 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer |