Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge en omfartsvej nord om Næstved fra Vestre Ringvej/Slagelsevej til Køgevej, herunder at etablere en højbro over Susådalen. Vejen anlægges som en 2+1-motortrafikvej, der bliver ca. 7 km lang. Desuden bemyndiger forslaget transportministeren til at nedklassificere to strækninger på henholdsvis hovedlandevej 151 (rute 14) og på hovedlandevej 614 (rute 54) til kommuneveje. Omfartsvejen vil forbedre forholdene for den regionale trafik og det lokale trafikmiljø i Næstved by, og den forventes at blive taget i brug senest i 2016. Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen "Bedre veje mv." fra den 2. december 2009 mellem regeringen, S, DF, SF og LA og aftalen ”Bedre mobilitet” fra den 26. november 2010 mellem regeringen, S, DF, SF, RV og LA.
tagget
vist
10 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
et år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 23. februar 2011 | 22. marts 2011 | 12. april 2011 | 12. april 2011 | 28. april 2011 | 28. april 2011 | 28. april 2011 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer |