1. behandling af Lov om registrering af ledningsejere (ændring af)
Det internetbaserede ledningsejeregister, i daglig tale kaldet LER, har i høj grad opfyldt sine formål, nemlig at nedbringe antallet af skader på nedgravede ledninger som følge af gravearbejde og at lette den administrative byrde for erhvervslivet.
Graveskader på grund af manglende kendskab til ledningernes placering er siden LER's etablering reduceret med cirka 75 pct. Ledningsejere og graveaktører har som følge deraf opnået en besparelse på over 40 mio. kr. på direkte omkostninger ved graveskader.
Der er ingen tvivl om, at LER er en succes. Men trods LER's succes har erfaringen også vist, at der er behov for enkelte ændringer af loven.
Lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere, som behandles i dag, indebærer fire ændringer, der skal medvirke til at gøre LER yderligere effektivt og fleksibelt.
Med lovforslaget ændres fristen for ledningsejerne til at udlevere ledningsoplysninger. Erfaringen blandt graveaktører viser, at den nuværende 14-dags-frist reelt er for lang tid, da den kan medføre unødige forsinkelser af gravearbejdet. Af hensyn til den praktiske planlægning og udførelse af gravearbejdet foreslår regeringen derfor, at fristen nedsættes til 5 dage.
Med lovforslaget præciseres det ligeledes, at de nødvendige ledningsejeroplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, således at gravearbejdet kan tilrettelægges under hensyntagen til de indhentede oplysninger.
I den nugældende lov er det maksimale årlige brugergebyr fastsat ved lov. Dette ønsker regeringen at ændre, således at gebyrstrukturen fremover fastsættes i LER-bekendtgørelsen. Dermed kan brugergebyret løbende reguleres og tilpasses virksomhedernes aktuelle forbrug. Regeringen foreslår tillige at ændre gebyrstrukturen, således at brugerne fremover betaler en fast enhedspris. Og endelig så foreslår regeringen, at der indsættes en henvisning til opkrævnings- og inddrivelsesloven for dermed at sikre restanceinddrivelsesmyndighederne effektive inddrivelsesværktøjer.
Det kan jo lyde lidt underligt, at man kommer og foreslår nogle ændringer, som betyder, at man vil fordoble gebyrloftet, når man faktisk er i den situation, hvor man beskriver det internetbaserede ledningsejerregister som en fantastisk succes. Jeg vil gerne tilslutte mig, at det er en fantastisk succes. Men jeg vil også gerne sige, at når man skriver, at det er hundrede procent brugerfinansieret, så er et af de spørgsmål, der er blevet rejst i det materiale, vi har modtaget i form af høringssvarene, en let forundring over det med fordobling af gebyrloftet. Men det er selvfølgelig noget, som vi kan dyrke i udvalget, for der må jo være gode argumenter derfor.
En anden af de ting, der ligger, er, at man taler om, at man vil nedsætte antallet af dage for frist for udlevering af ledningsoplysninger, så man kan undgå unødige forsinkelser i gravearbejdet. Det lyder jo meget fornuftigt, men også her fremgår det af høringssvarene, at man ligesom har lagt op til, at man skulle have haft en dialog med branchen om, hvad der skulle ske på dette område. Men alligevel kan vi i høringssvarene læse, at der sådan set er nogle, der mener, at man er gået for langt, og at andre mener, at man ikke er gået langt nok. Det er lidt svært at se den dialog, der skulle have været til stede på området.
Endnu en ting, man taler om, er, at de her graveaktører ikke må gå i gang, før de har fået oplysninger fra ledningsejere. Det er meget fornuftigt, så man er sikker på, at dialogen er i orden.
Dansk Folkeparti stod bag indførelsen af det internetbaserede ledningsregister, i daglig tale kaldet LER. Registeret har været en succes, siden det trådte i kraft i 2004, hvilket kan ses på, at antallet af graveskader er faldet med 75 pct.
Dansk Folkeparti ønsker, at der konsekvent sættes fokus på virkningerne af de mange registre, som virksomhederne skal indberette oplysninger til. Særlig vigtigt er det, at systemernes rimelighed vurderes. Vi finder det derfor også positivt, at gebyrstrukturen i LER ud fra erfaringerne nu ændres. Det er således særdeles positivt, at prisen pr. kvadratmeter nu bliver ens, ved at det eksisterende loft for betaling forsvinder.
SF går jo normalt ikke ind for undergravende virksomhed, men vi vil gøre en undtagelse i den her sag, som jo går ud på at forhindre eller i hvert fald besværliggøre skader på ledningsarbejde. Når man nu graver rundt i jorden, sker det jo ofte, at man kommer til at grave ned i ledninger, som andre har lagt, og som man ikke vidste var der. Og det har jo mange gange givet besværligheder og nogle problemer.
Vi ser de her ændringer af loven som ganske fornuftige. Det er fornuftigt, at anmeldelsespligten sættes ned fra 14 til 5 dage, at loftet for gebyrer er blevet sat til 60.000 kr., og at man faktisk får informationerne, inden man begynder at grave. Vi synes, at det alt sammen lyder fornuftigt, og vi kan støtte det.
Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Ledningsejernes register blev vedtaget ved lov i 2004. Nu har vi altså et internetbaserede register til fordel for graveaktører og ledningsejere, og det har jo medført en automatisering og har lettet de administrative byrder for erhvervslivet. Tidligere skulle man også igennem en undersøgelse af, hvem der ejede ledninger i det respektive område - nemlig de offentlige veje og fælles privatveje - nu sker det via en digitalisering på internettet. Der er ingen tvivl om, at erhvervslivet jubler over det her. Det er en administrativ lettelse, og den er provenuneutral for staten, det vil sige, at staten ikke tjener penge på det her; den er hundrede procent brugerfinansieret.
Der indføres nu et loft med ændring af gebyrstrukturen fra 30.000 til 60.000 kr. om året, og det vil sige, at når de aktører, der graver meget, har betalt 60.000 kr. i forespørgsler, er det gratis resten af året. Man er altså blevet enige om den forhøjelse efter en positiv dialog mellem parterne.
Som vi har hørt tidligere fra andre ordførere, kommer gebyrstrukturen nu i bekendtgørelsen og kan justeres løbende, uden at vi behøver at behandle den her.
Det er positivt, at 730 graveaktører nu får nedsættelse i betalingen, mens kun 100 vil opleve en stigning.
Et andet element er, at fristen for levering fra ledningsejerne til registeret, når der kommer en forespørgsel, nedsættes fra 14 til 5 dage. Det er aktuelt, for graveaktørerne har tit travlt med at komme i jorden. De 5 hverdage er rimelige og også aftalt med parterne - selvfølgelig er der nogle, der vil have ændret lidt på det, men i store træk er der enighed om det. Man skal også tænke på, det har lidt med forsyningssikkerhed at gøre. Det er nogle gange meget nødvendigt, at vi får udført det her gravearbejde.
Loven træder i kraft den 1. marts 2008. En brugerkontrol har vist, at 92 pct. er tilfredse, og vi har hørt fra andre, at graveskaderne er nedsat med 75 pct., og der er en besparelse på 40 mio. kr.
Til sidst kommer der så en henvisning med hensyn til betalingen, altså opkrævnings- og inddrivelsesdelen, og det er nødvendigt, hvis der en dag skulle blive udstedt en bøde. Der kan jo udstedes en bøde til ledningsejeren, hvis denne ikke leverer inden for fristen. Man kan ikke inddrive pengene efter det nuværende regulativ, så nu kommer der en passende henvisning, således at det er muligt at inddrive en bøde, hvis der bliver udstedt en. Det er aldrig sket, men man kan jo aldrig vide.
Jeg skal sige i al korthed, at Det Radikale Venstre kan støtte forslaget. Der synes at være en stribe gode argumenter og et godt indhold i forslaget, som skitseret af tidligere ordførere, så i al korthed: Vi kan støtte forslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen, hvis der skulle være tekniske spørgsmål, der skal afklares. Men som det ligger her, virker det som et rigtig fornuftigt forslag, så vi kan støtte det.
Jeg skal ganske kort sige, at sådan som vi har læst forslaget her i Enhedslisten, er der tale om, at man kommer med nogle forslag til nogle forbedringer af en lov, som faktisk er meget fornuftig, og som Enhedslisten også stemte for, og det medvirker vi gerne til. Det er naturligvis klart, at hvis det skulle vise sig i udvalgsarbejdet, at vi har overset noget, vil vi selvfølgelig forbeholde os ret til at genvurdere vores synspunkter, men vi mener nu, at vi har forstået det helt rigtigt, og vi kan støtte lovforslaget.
Jeg røber nok ikke meget, hvis jeg siger, at det ikke er det største forslag, der kommer fra økonomi- og erhvervsministeren i denne samling. Men det er et rigtig godt forslag,
Det er jo sådan, at lovforslaget om Ledningsejeregistret blev vedtaget enstemmigt af Folketinget og trådte i kraft i 2004, og som en række ordførere har gjort opmærksom på, har det været en kæmpesucces. Man får ikke længere gravet så mange kabler og ledninger over, som man gjorde tidligere, og det er der masser af besparelser i.
Hr. Ole Vagn Christensen er lidt bekymret med hensyn til gebyrstrukturen. Til det er der blot at sige, at det jo er normalt, at vi evaluerer et lovforslag, som har været en kæmpesucces. Nu skal der rettes lidt i loven, og det er jo, fordi man nu kommer til at betale, alt efter hvor meget man bruger registeret. Der er jo mange af de helt store graveaktører, der ret tidligt nåede 30.000 kr.s-grænsen, og det er bl.a. derfor, det nu mere bliver sådan, at de store kommer til at betale lidt mindre og de mindre lidt mere. Det tror jeg også hr. Ole Vagn Christensen nok kan leve med, når vi kommer så langt.
Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Hans Christian Thoning. Kommentarer