Lovforslaget er et led i aftalen af 4. februar 2010 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Forslag til lov om afgifter af spil (L 203) udgør sammen med Forslag til lov om spil (L 202) udmøntningen på Skatteministeriets område af aftalen om den regulerede, delvise liberalisering af det danske spillemarked. Formålet med lovforslaget er at regulere betalingen af afgiften af spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Med forslaget bliver de forskellige afgifter af spil samlet i én lov, og samtidig sker der en modernisering og forenkling af reglerne bl.a. i forhold til registrering, afgiftsperioder og betaling. Forslaget medfører, at Danske Spil bliver selskabsskattepligtig. Indskudsafgiften for lotterier udbudt af Danske Spil foreslås afskaffet, og fremadrettet vil disse lotterier alene være omfattet af en gevinstafgift. Ændringen i afgiften sker for at sikre et tilstrækkeligt overskud til udlodning. Det foreslås, at der for den liberaliserede del af spillemarkedet for væddemål og spil i online kasino skal betales en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. For lokale puljevæddemål forenkles reglerne, og der fastsættes en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten, idet der dog gives fradrag i afgiften på 20.000 kr. pr. løbsdag for maksimalt 24 løbsdage om året. Afgiftsniveauet for afgift af spil gevinstgivende spilleautomater forbliver efter forslaget uændret, dog således at ludomaniafgiften på 1 pct. af bruttospilleindtægten afskaffes, og den nuværende afgift på 40 pct. af bruttospilleindtægten forhøjes til 41 pct. For de øvrige områder indeholder forslaget primært en videreførelse af gældende ret. Herudover foreslås der indført en indberetningspligt vedrørende gevinster og præmier, der er indkomstskattepligtige for modtageren. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
tagget
vist
54 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
et år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 26. marts 2010 | 23. april 2010 | 1. juni 2010 | 1. juni 2010 | 4. juni 2010 | 4. juni 2010 | 4. juni 2010 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | (kladde) | 0 kommentarer | (kladde) | 0 kommentarer |