2. behandling af Lov om afgift af spildevand og forskellige andre love (ændring af)
Under det forrige forslag var vi kort inde på det ændringsforslag, som skatteministeren har stillet uden for betænkningen til L 202. Det vedrører reglerne for indgangsværdier, som vil være gældende for den kommende beskatning af selskabers porteføljeaktier.
Der har under lovarbejdet været rejst en del kritik af, at der kunne opstå en situation, hvor man ville kunne risikere at skulle beskattes af et tab og ikke kun en gevinst. Det ville selvsagt ikke være en rimelig situation, og derfor hilser vi det i Venstre selvfølgelig velkommen, at skatteministeren har stillet et ændringsforslag, som får fjernet den risiko.
Af denne her pakke er der et par af lovforslagene, der kalder på lidt bemærkninger. Det er for det første lovforslag nr. L 205, som Socialdemokratiet i øvrigt kan støtte. Det er et lovforslag om bl.a. indførelse af partikelfiltre på dieselbiler, og det, der foreslås, er, at Færdselsstyrelsen får tillagt en kompetence til at godkende partikelfiltrene, og som der står i ministerens bemærkninger, indebærer det, at der ikke kun skal tages hensyn til, hvor effektivt det enkelte filter virker, der skal også tages hensyn til, hvor dyrt filteret er.
Jeg har faktisk nogle spørgsmål til skatteministeren vedrørende de bemærkninger, der er til lovforslaget. Det første er: Hvem er det, der tillægges kompetencen? Er det Færdselsstyrelsen, eller er det transportministeren? Hvem er det, der er politisk ansvarlig for at fastlægge de regler, der skal gælde for partikelfiltrene? For med den formulering, der er givet i bemærkningerne til lovforslaget, kunne det se ud, som om kompetencen blev tillagt Færdselsstyrelsen, altså i princippet uden om ministeren, og det formoder jeg ikke kan være tilfældet. Jeg formoder heller ikke, at det er skatteministeren, der er kompetent på området, jeg formoder, at det er transportministeren, under hvem Færdselsstyrelsen henhører.
Det andet, der er uklart, er, hvad det her lovforslag egentlig betyder for bekæmpelse af forureningen. Vi kan nemlig ikke få at vide, hvor meget de filtre, man vil kræve skal på, skal reducere forureningen. Vi har nogle normer i EU for, hvor meget forureningen i øvrigt må være, men på det her område kan vi ikke få at vide, hvor meget filteret skal reducere forureningen, fordi der skal tages hensyn til, hvor dyrt filteret er. Der skal altså foretages en afvejning. Mit spørgsmål til ministeren er: Hvem skal foretage den afvejning? Er det Færdselsstyrelsen? Er det dem, der står ude på det enkelte sted og monterer filteret? Hvem er det, der har beslutningskompetencen?
Der er et tredje spørgsmål til det her. Nu har ministeren jo nogle gange været oppe og håne oppositionen for, at man ikke kunne få at vide, om de var for, og der er blevet talt om, om der er for lidt miljø eller for meget miljø i den her skattereform. Jeg vil sige: Er der overhovedet miljø i den her lovbestemmelse? Ministeren har foreslået, at der lægges en afgift på på 1.000 kr. Ministeriet har anført, at det mener, man kan montere et partikelfilter for mellem 4.000 og 8.000 kr., men der har jo været foretræde hos os i udvalget, og FDM har skrevet til os, at det vil koste mindst 15.000 kr. at få et partikelfilter på. Dansk Taxi Råd har prøvet det her i praksis, fordi der var en kommune, Køge Kommune, der krævede, at alle taxaer, der skulle køre i Køge Kommune, skulle have partikelfiltre på. De måtte ud og prøve, hvad det kostede at få monteret et partikelfilter. Omkring 25.000 kr., har de oplyst.
Hvis nu man kan slippe med at betale en afgift på 1.000 kr., hvad skulle så få borgerne - ud over en meget miljøbevidst borger, og vi taler om en meget miljøbevidst borger - til at investere i et partikelfilter, hvis de inden for de næste 15 år står og er på vej til at udskifte deres bil? Så er det jo billigere at betale de 1.000 kr. end at købe et partikelfilter til 15.000 kr. Derfor er det, man kunne spørge om her: Hvad er der egentlig af miljø i det her lovforslag med de prisoplysninger, vi har fået, og som ministeriet benægter?
Det andet område, jeg har lyst til at kommentere på, er industrigasserne. Det har været nogle fantastisk uklare svar, vi har fået på, hvornår de udfases, og om man vil forlænge dispensationen for dem, der er på dispensation, eller hvad der i øvrigt skal ske. Det nærmeste svar, vi har fået, er, at det vil man tage stilling til, når man har afholdt klimatopmødet i København i november/december i år. Men det, man gør, det, regeringen foreslår, er, at alt, der ligger inden for en eller anden ramme, skal der betales en afgift af. For hvad der ligger ud over den ramme, hvad der forurener særligt meget, hvad der virkelig belaster vores miljø, reducerer vi afgiften. Hvorfor gør man det? Det er jo ikke noget stort beløb, vi taler om, når vi ser på de beløb, vi i øvrigt jonglerer med her: 7 mio. kr. i alt i miljøafgifter på drivhusgasserne, industrigasserne. Hvad skete der, og ville tilskyndelsen ikke være lige så stor, hvis man lod dem betale den fulde afgift?
Det tredje emne, jeg godt vil kommentere her, er spørgsmålet om afskaffelse af panten på genbrugsflasker. Den er 1,60 kr. i dag, og inklusive moms er den 2 kr. Det foreslår regeringen halveret til 1 kr., og det vil efter regeringens opfattelse have nogle ganske betydelige virkninger. Vi ved ikke, hvor meget det betyder for miljøet, for den eneste undersøgelse, vi kan lægge til grund, er fra 2000 og er lavet af Miljøstyrelsen. Ifølge den betyder genbrugsordningen, at der er en reduktion i udledningen af CO2 på godt 11.000 t, en reduktion i udledningen af SO2 på godt 47 t og en reduktion i udledningen af NOx på godt 46 t om året, altså en ganske betydelig miljøindsats ved en afgift på 2 kr. i pant. Det foreslår regeringen halveret.
Brancheforeningen for Flaskegenbrug har skrevet til os, at det, de frygter, er, at hele flaskegenbrugsbranchen i Danmark vil lukke og der vil blive fjernet mellem 200 og 250 arbejdspladser, at ophør af aftapningen af vin og spiritus på flasker i Danmark vil få betydning for den danske vinaftapningsbranche, at der vil skabes væsentlige problemer i relation til håndteringen af glas og skår i Danmark, at det vil ødelægge et velfungerende og miljørigtigt genbrugssystem - der indsamles i dag 84 pct. af det samlede glaspotentiale - at det vil påføre danske kommuner og erhvervsdrivende betydelige ekstra omkostninger til håndteringen af skår og flasker, at det vil påføre miljøet betydelig skade, som jeg startede med at nævne, og at det vil påføre folkesundheden skade, sådan som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvor de direkte afledte årlige sundhedsomkostninger anslås til 35 mio. kr.
Jeg vil ikke gøre mig til talsmand for alt det, flaskegenbrugsbranchen har skrevet her, men meget af det forekommer sandsynligt.
Så vil jeg godt sige, at de økonomiske beregninger, ministeriet har lavet, synes jeg forekommer tvivlsomme. Denne sænkning af prisen på en flaske vin med 1 kr. vil bevirke, at danskerne fremover vil drikke 1,4 millioner liter mere vin om året, og den vil bevirke, at man vil drikke 0,065 millioner liter mere spiritus om året. Til gengæld vil man reducere forbruget af øl med 0,2 millioner liter. Det er ganske skarpt set, det må jeg medgive. Kan man så fæste lid til tallene? Det tror jeg næppe. Det, der er det bekymrende her, er, at det jo i virkeligheden er økonomiske beregninger, der mere tager afsæt i »tænk på et tal«, end beregninger, der tager afsæt i det, fornuftige og ædruelige folk vil skønne sig frem til.
I den her pakke er der bl.a. det lovforslag, der hedder L 203, som vedrører fjernelse af momsfritagelsen på ekstern ejendomsadministration, og det er sådan, at det her handler om huslejen for lejerne i både den almene sektor og den private sektor.
Op til folketingsvalget i november 2007 afgav statsministeren et løfte til landets lejere, som med dette lovforslag så bliver brudt af skatteministeren. Og som det fremgik af Berlingske Tidende for nylig, kom forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med følgende løfte: Vi har ingen planer om, at huslejen skal stige.
Senere er det så kommet frem, at det i løftet videre hedder, at man ikke ændrer forholdene for landets lejere. Det er et løfte, som landets lejere og deres organisationer har stolet på, indtil regeringen og Dansk Folkeparti for nylig indgik det her forlig om skattereformen, og indtil det her lovforslag blev fremsat. Det er jo en ren tilståelse, idet skatteministeren i bemærkningerne til lovforslaget skriver, og jeg citerer:
»Det forventes, at momsbelastningen efter korrektion for lønsumsafgift på 240 mio. kr. vil blive overvæltet på de leje- og ejerboliger, som administrationen af fast ejendom vedrører, således at det i sidste ende vil være lejerne/ejerne, der bærer momsen.«
I svarene på spørgsmål til det her lovforslag erkender skatteministeren så også, at lovforslaget medfører huslejestigninger for både almene og private lejere. I kroner og øre betyder det her, at det er en huslejestigning på 450 kr. for de 231.000 almene lejere og en huslejestigning på 330 kr. for de 408.000 private lejere, som tilfældigvis bor et sted, hvor man har en ekstern ejendomsadministration.
Det er kort og godt definitionen på et løftebrud, som vi har sort på hvidt, og her har landets lejere jo nok noget at komme efter, for i svarene til Folketinget i forbindelse med det her løftebrud har skatteministeren forklaret sig og er nu på vej ud med et nyt og bredere løfte til landets lejere. Spørgsmålet er bare, om landets lejere kan stole på det her nye løfte fra skatteministeren, eller om det går ligesom med løfterne fra folketingsvalgkampen 2007, hvor regeringen sagde ét før valget, men gjorde noget andet efter valget og på den måde løb fra sine løfter.
For Det Konservative Folkeparti er det i dag en solskinsdag i mere end en forstand; vi er ved at være færdige med at forhandle skattereformen, anden behandling, og fordi det er anden behandling, har hverken Venstres, Det Konservative Folkepartis eller Dansk Folkepartis ordførere taget ordet her i dag, men jeg vil alligevel under henvisning til lovforslag nr. L 202 markere den største knast, der har været i forhold til vores oprindelige forslag, nemlig indgangsværdien for børsnoterede aktier. Der er nu indgået en aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative, og jeg vil glæde mig over, at man nu får rimelige vilkår, forstået på den måde, at de aktier, man har haft i mere end 3 år, er skattefri, de tab, man har, kan man akkumulere, og det fradrag kan man tage med sig og trække fra i de fremtidige gevinster. Det gør det hele meget mere retfærdigt, end det ellers ville have været, og det takker jeg de to partier for.
Jeg vil gerne gøre en bemærkning om aktieavancebeskatningen, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg finder hele forslaget teknisk overordentlig indviklet og vanskeligt og et stykke vanskelig lovgivning. Og jeg må da også indrømme for mig selv som formand for Skatteudvalget, at man nemt kan få lidt dårlig samvittighed over den behandling, vi har kunnet give lovforslaget. Det er ikke meget tid, vi har haft til det, og i betragtning af, hvor stort et lovforslag og hvor indviklet det er, så er det jo ikke tid nok.
Skatteministeren har foreløbig stillet 38 ændringsforslag, og i går kom yderligere 10 ændringsforslag, heraf nogle, som jo meget væsentligt ændrer på forslaget. Her tænker jeg især på opgørelsesmetoden for porteføljeaktier 2010, hvor der nu kan foretages en opgørelse, således at ingen kommer til at betale skat af penge, som de ikke har tjent, hvad der jo sådan set forekommer rimeligt nok.
Det er jo meget godt, at der kommer ændringsforslag, og det har skatteministeren jo selv været inde på, og han var vældig stolt af, at han ikke havde så mange, som en tidligere regering havde haft, men jeg tror, at det i det her tilfælde afspejler en betydelig usikkerhed omkring en række elementer i denne lovgivning. Og jeg er temmelig sikker på, at når det kommer til efteråret, vil vi komme til at se et opsamlingsheat på den her lovgivning, hvor vi skal til at korrigere på forskellige punkter. Jeg tror ikke, vi er færdige med denne lovgivning, jeg forudser, at vi får den at se igen til efteråret.
Så et par bemærkninger om L 204, hvor en del af lovforslaget jo er udmærket: Forhøjelse af afgiften på kvælstof, fosfor og organisk materiale er jo positivt nok, men problemet er halveringen af emballageafgiften. Jeg må sige, at den henvendelse, vi har fået fra Brancheforeningen for Flaskegenbrug, gør et betydeligt indtryk. Vi kommer til at lukke flaskegenbrugsbranchen i Danmark, vi kommer til at ophøre med aftapning af vin og spiritus på flasker i Danmark, og vi får væsentligt større problemer, end vi har, med at håndtere glas og skår i Danmark.
Jeg tror, at virkningerne af det her lovforslag bliver meget negative, og jeg kan ikke forstå, hvorfor regeringen synes, det er så vigtigt at halvere en afgift, samtidig med at man altså sætter et i øvrigt meget velfungerende flaskesystem på spil, som er opbygget i Danmark, hvor vi har betydelig også teknologisk viden. Jeg kan ikke forstå, at man vil risikere at ødelægge noget, der fungerer godt, ved at halvere den her afgift. Det Radikale Venstre er i hvert fald imod hele den tanke, der her ligger bag regeringens forslag.
Jeg skal gøre det ganske kort. Men jeg vil sige, at der faktisk i de her forslag, som vi behandler her, er mange elementer, som vi godt kunne støtte, fordi det giver et fornuftigt finansieringselement betalt af de rigtige mennesker. Når vi så alligevel ikke støtter det, er det, fordi vi kan se nogle enkelte ting rundtomkring, vi ikke kan lide, men det er hovedsagelig, fordi vi ikke vil være med til at finansiere skattelettelser til de rigeste. Hvis det havde været en diskussion om, hvordan vi skulle finansiere bedre velfærd, så tror jeg faktisk godt, at vi kunne have fundet frem til nogle fælles holdninger til flere af de her forslag. Det var sådan en generel betragtning.
Så vil jeg sige, at vi under ingen omstændigheder kan stemme for L 203, fordi det indeholder huslejestigninger til lejerne, som vi også hørte det lige før. Det er jo bare endnu et eksempel på, at ejerne her i landet, i hvert fald ejerne nord for København og dem, der har de dyreste boliger, er blevet forgyldt af den her regering, hvorimod lejerne og dem, der typisk har de dårligste boligforhold, endnu en gang kommer til at betale og finansiere det for ejerne. Det er simpelt hen helt horribelt.
Det andet er, at jeg vil sige, at det ikke er så tit, man taber næse og mund, når man læser lovforslag, for man har vænnet sig til meget fra den her regerings side, men når man læser, at lovforslaget går ud på at halvere genbruget af flasker, og at det i øvrigt koster mellem 100 og 125 arbejdspladser, må jeg sige tak for ærligheden. Det er fint, for så er der ikke nogen diskussion om, at det er det, der er virkningen. Men at man har foreslået det, er simpelt hen ufatteligt.
Allerførst vil jeg, angående hvem der har kompetencen på partikelfilterområdet, sige til hr. Klaus Hækkerup, at det er sådan, at kompetencen godt kan udlægges direkte til Færdselsstyrelsen, men det er stadig væk transportministeren, der har legalitetskontrollen. Vi har en tilsvarende ordning vedrørende syn og godkendelse af køretøjer, så det er sådan set den model, vi også bruger her.
Med hensyn til hvilket niveau partikelfiltrene skal have er det et spørgsmål om en afvejning mellem effektivitet og pris. Det smitter også af på det tredje spørgsmål. Jeg tror, at man på det her tidspunkt, hvor markedet for eftermontering af partikelfiltre ikke er særlig stort i Danmark, godt kan finde eksempler på prisniveauer, som vil være væsentlig højere, end når markedet bliver udbredt. Det er min klare opfattelse, at der med en afgift på 1.000 kr. årligt vil være en større tilskyndelse til at eftermontere partikelfiltre. Vi vil altså få et større marked og dermed også et fald i prisniveauet. Det er - efter hukommelsen - de erfaringer, man har gjort sig i f.eks. Tyskland, da man dengang indførte kravet om en eftermontering af partikelfiltre.
I forhold til hvor lang tid man så skal eje en bil for at have en interesse i at påsætte partikelfiltre skal man huske på, at det vil være muligt at få en højere salgspris, når den køber, der skal overtage bilen, ikke vil blive ramt af den kommende afgift vedrørende mangel på partikelfiltre, og derfor tror jeg på, at der også vil være en ejermæssig interesse i at få påført partikelfiltrene hurtigst muligt.
I forhold til industrigasserne er det sådan, at vi meget gerne vil arbejde for en udfasning af industrigasser på internationalt niveau. Derfor vil vi i forbindelse med Miljøstyrelsen og svaret på bilag 15 - hvis jeg husker rigtigt - gerne vende tilbage med det efter klimakonferencen i december, fordi vi har en tiltro til og forventning om, at man på klimakonferencen kan få taget det her spørgsmål op og få lavet en fælles international dialog om, hvornår og hvorledes man kan få udfaset de industrigasser, der er.
Det skal dog siges, at der for nogle af industrigassernes vedkommende ikke er noget alternativ. Der er endda tilladt en fortsættelse af brugen af industrigasserne, fordi der simpelt hen ikke findes brugbare alternativer i dag. Det eneste eksempel, jeg kan huske fra gennemlæsningen af de mange bilag, er en industrigas, der hedder SF, faktisk SF6, som man bruger som afbrydere i højspændingsværker. Hvis man vil lave det tilstrækkeligt sikkerhedsmæssigt, har man ikke noget andet valg end at bruge industrigassen SF6. Og hvis vi pålagde en afgift, der var på maksimum, ville den simpelt hen blive prohibitiv, og det ville være imod de internationale regler om fri varetransport. Derfor er der den her mærkelige grænse, som egentlig er dybt uforklarlig, hvis man bare kigger på den. Men for de mest aggressive industrigasser gælder det, at der er et loft over, hvor meget afgiften kan være på. Men det er altså et loft, som har sin begrundelse i, at når der findes alternativer, skal vi arbejde for en udfasning af retten til at bruge dem og ikke for et højere afgiftsniveau. Så længe der er en situation, hvor der ingen alternativer er, tilsiger de internationale spilleregler vedrørende handelshindringer, at vi ikke må lægge en prohibitiv afgift på en sådan industrigas. Jeg mener også, at det er uddybet i svaret på spørgsmål 15 og igen i svaret på spørgsmål 18.
I forhold til det spørgsmål, som også hr. Niels Helveg Petersen rejste vedrørende grænsehandel, er det sådan, at vi i Skatteministeriet har opsamlet en lang række erfaringer vedrørende grænsehandelen, med hensyn til hvorledes danskerne reagerer i forbindelse med grænsehandelen og det påvirker den, når afgiftssystemerne ændrer sig. Det har vi udgivet en stribe større grænsehandelsrapporter om baseret på vores daværende viden, baseret på vores undersøgelser og brugerbesvarelser, på kilder fra Danmarks Statistik og andre kilder, der har været, og så har vi nøje fulgt, hvilke virkninger de ændringer har forårsaget. Derfor kan det godt være, at man i en enkelt situation kan spørge, om en forskel på en enkelt krone virkelig kan give en stor effekt. Man må bare sige, at vi i grænsehandelsrapporterne har kunnet påvise, at selv små bevægelser i opadgående og nedadgående retning påvirker danskernes adfærd på det her område.
Når vi vælger at halvere afgiften, er det, fordi vi på daværende niveau både får et provenu ind og også får stoppet den flaskefidus, der er, ved at man kan eksportere flasker med godtgørelse, som bagefter bliver hentet hjem af danske forbrugere, der i deres kørsel frem og tilbage over grænsen jo ikke stopper op for at lave en afregning af et flaskegebyr, når man kommer ind i landet med flasker. Dermed er der en omkostning for statskassen, ved at man så at sige eksporterer med støtte, men importerer uden afgift.
Det er sådan, at vi forventer, at det her vil betyde visse ændringer i forhold til flaskegenbruget, men ikke i forhold til, at man nyttiggør flasker. Det skal blot ske igennem omsmeltning på f.eks. det, der tidligere hed Holmegaard Glasværk, så der er mulighed for at lave en omsmeltning i Danmark.
Hr. Niels Helveg Petersen har måske ret i, at vi ikke har set det sidste af det her lovkompleks. Det kan jeg faktisk love, for der er dele af forårspakken, som er udskudt til efteråret. Så vi vil vende tilbage til f.eks. spørgsmålet om indførelsen af en fedtafgift eller til de dele, der har med kørselsafgift på lastbiler osv. at gøre, så jeg kan love Skatteudvalgets medlemmer, at vi kommer til at se forårspakken igen til efteråret.
Men det er nu mit indtryk, at der af Skatteministeriets ansatte, de mange høringspartnere og Folketingets Lovsekretariat er blevet udført et ganske stort stykke arbejde for at sikre en så høj grad af præcision i lovarbejdet som overhovedet muligt. Derfor forventer jeg ikke, at der - som hr. Niels Helveg Petersen var inde på - vil være en alenlang liste af ting, der skal fejes op til efteråret. Men vi kommer til at se andre dele af forårspakken, når vi vender tilbage i den nye folketingssamling.
Endelig skal jeg ikke gøre diskussionen med hr. Thomas Jensen særlig lang, for vi har haft den ved førstebehandlingen. Hr. Thomas Jensen bytter rundt på et løfte, der er afgivet vedrørende huslejereguleringen, og et spørgsmål om, hvorvidt der kan være en ændring i momsfritagelsen eller ej. Det løfte, som den daværende statsminister og formand for Venstre afgav i valgkampen, vedrørte ændringer af huslejereguleringen, og det har regeringen som bekendt ingen planer om at ændre på.
Det er med hensyn til ministerens besvarelse af spørgsmålet om Færdselsstyrelsens kompetence i forbindelse med partikelfiltre. Ministeren siger, at legalitetskontrollen ligger hos transportministeren. Det vil sige, at kontrollen af, om der foregår noget, der er lovligt eller ej, er ministerens område. Men spørgsmålet om, om det, der foregår, er hensigtsmæssigt, hører ikke under ministerens kontrol, og det vil sige, at spørgsmålet om den afvejning, der skal foregå mellem, hvor meget et partikelfilter må forurene, og den pris, der er på det, altså ikke hører ind under ministerens kompetenceområde. Det har Færdselsstyrelsen kompetence til. Så er mit spørgsmål til skatteministeren med hensyn til den her lov: Hvor er Folketingets muligheder for at følge op på det spørgsmål, hvis vi vil følge op på det til sin tid, når transportministerens kompetence alene dækker legalitetskontrol?
Jeg kan i hvert fald love hr. Klaus Hækkerup, at jeg vil stille mig til rådighed til Folketingets drøftelser om det, herunder også spørgsmålet om, hvorvidt den måde, som tingene er indrettet på, er hensigtsmæssig i forhold til de målsætninger, som vi har om at nedbringe partikeludledningen i Danmark, for jeg mener, uanset hvor legalitetskontrollen måtte ligge, at det for det første er rigtigt at placere området der, hvor den faglige kompetence er højest, og det mener jeg den er i Færdselsstyrelsen, og for det andet vil jeg gerne påtage mig det politiske ansvar for, hvorledes den her lov udmøntes, fordi jeg mener, at det er et forslag, som jeg har haft en ikke uvæsentlig andel i udformningen af.
Det er meget venligt af ministeren, at han gerne vil påtage sig det politiske ansvar for udmøntningen af det her, men nu bliver kompetencen jo med loven lagt hos Færdselsstyrelsen, og så har skatteministeren ingen kompetence til at gribe ind. Det kan godt være, at vi kan få en rigtig god debat i Folketinget om partikelfiltre og betalingen for dem, men kompetencen er jo ikke skatteministerens, den er Færdselsstyrelsens. Og hvordan regulerer vi det i forhold, hvis vi gerne vil påvirke den beslutning, den afvejning, der skal foregå mellem, hvor meget en bil må forurene, hvilke krav der kan stilles til partikelfiltre, og hvad det må koste?
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår rækkevidden af den bekymring, som hr. Klaus Hækkerup har, for sådan som jeg først forstod det på hr. Klaus Hækkerup, spurgte han om, hvem man politisk kunne holde ansvarlig for, hvorvidt det indhold, der kommer i bekendtgørelserne, lever op til det politiske formål. Og der tilbød jeg sådan set at stille mig til rådighed for den politiske ansvarliggørelse, for det første svar, jeg gav, var på et spørgsmål om legalitetskontrollen, altså hvem der formelt står inde for de beslutninger, der tages. Men hvis det er muligt i løbet af den tid, der er mellem andenbehandlingen her og tredjebehandlingen, skal jeg gerne tilbyde at uddybe besvarelsen skriftligt. Jeg tror ikke, jeg har mulighed for at komme det ret meget nærmere på nuværende tidspunkt.
Hr. Torsten Schack Pedersen. Kommentarer