Energiafgiftslovene ændres som led i udmøntningen af den del af aftalen af 1. marts 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat, der vedrører energiafgifterne (ekskl. den nye afgift på andre klimagasser end CO2 og aftrapningen af CO2-bundfradraget, som regeringen fremsætter senere). Overordnet set indeholder lovforslaget følgende elementer: Forhøjelse af energiafgifterne på brændsler og el med henholdsvis 15 pct. og 5 pct. Forhøjelse af grøn energiafgift på el i husholdninger og erhverv med 6 øre pr kWh. For erhvervenes fremstilling udgør afgiften lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri. Indførelse af energiafgift på brændsler anvendt til fremstilling i erhverv med 15 kr. pr. GJ. Afgiften udgør lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri. Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer friholdes i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv. En fortsat indeksering af energiafgifterne efter 2015. Ens beskatning af central og decentral kraftvarme. Energiafgift på el til belysning. Præcisering af reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformerstationer. Afgift på køling som ligestiller energi til opvarmning og køling. Forhøjelse af affaldsafgiften via en forhøjelse af deponeringssatsen, indeksering af forbrændingsafgiften og indførsel af afgift på farligt affald. Afgiften på deponeret affald træder i kraft i 2012 og udgør ca. en tredjedel i perioden 2012-2014. Der ydes endvidere fradrag for bortkøling.
tagget
vist
117 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
et år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 22. april 09 | 7. maj 09 | 28. maj 09 | 28. maj 09 | 29. maj 09 | 29. maj 09 | 29. maj 09 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer |