Lovforslaget skal bringe den danske administration af Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) og Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse med de af Europaparlamentet og Rådet vedtagne nye EU-regler, som skal gælde for den nye strukturfondsperiode 2007-2013. Loven træder i kraft 1. januar 2007. Administrationen af Regionalfonden og Socialfonden vil blive samordnet. De opgaver, der på nuværende tidspunkt i forbindelse med administrationen af Regionalfonden varetages af amterne og de regionale udvalg, overføres til regionerne og de regionale vækstfora. Regionerne og de regionale vækstfora skal varetage tilsvarende opgaver for så vidt angår Socialfonden. Forslaget er opbygget som en bemyndigelseslov og indeholder overordnede regler om regionalfonds- og socialfondsadministrationens struktur og ansvarsfordeling.
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 4. oktober 06 | 26. oktober 06 | 12. december 06 | 15. december 06 | 15. december 06 | ||
| 0 kommentarer |