Lovforslaget indeholder for det første en udvidelse af fritagelsen for lønsumsafgift for herved at skabe en ligestilling af museer indenfor og udenfor museumsloven. For det andet indgår nogle ændringer af momslovens faktureringsregler m.h.p. at gennemføre nye EU-regler for leveringstidspunkt og fakturaer for momspligtige leverancer af varer og ydelser ved EU-handel. For det tredje afskaffes mulighederne for at få godtgjort moms afholdt af transportvirksomheder i forbindelse med momsfritaget udenrigspersonbefordring og moms afholdt af forsikrings- og finansielle virksomheder i forbindelse med momsfritagne ydelser, der leveres til aftagere uden for EU. Ordningen erstattes med en tilsvarende fradragsordning, da momssystemdirektivet ikke længere indeholder hjemmel til en godtgørelsesordning. For det fjerde indgår der et forslag om, at der altid skal betales moms ved indførsel til private af magasiner og tidsskrifter fra lande udenfor EU m.h.p. at undgå konkurrenceforvridning til fordel for virksomheder beliggende udenfor EU. For det femte sker der med lovforslaget en ligestilling af kontrolregler for indkomstskat og moms. For det sjette indeholder lovforslaget ændringer til momsloven og opkrævningsloven, der skal modvirke, at personer fortsætter eller indleder driften af en virksomhed, selv om virksomhedens momsregistrering er ophørt, inddraget eller afslået af SKAT. For det syvende foretages en ændring i opkrævningslovens regler om opkrævning af punktafgifter, og for det ottende lempes kravene til betaling for deltagelse i offentligt hasardspil i turneringsform, således betaling for deltagelse kan ske på selve dagen for turneringen med det formål at forhindre lukning af lovlige pokerklubber.
tagget
vist
13 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
5 måneder siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afsteming | Vedtaget |
| 9. november 2011 | 24. november 2011 | |||||
| 0 kommentarer | (kladde) |