fbpic

International købelov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (ændring af) - L 6

Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb

Justitsministeriet - 1. folketingssamling 2011
Morten Bødskov (Justitsministeren)

FN’s konvention om aftaler om internationale køb (herefter benævnt CISG) har været gældende i Danmark siden den 1. marts 1990. Det gælder dog ikke konventionens del II, som indeholder regler om aftalens indgåelse, og som Danmark – i lighed med Finland, Norge og Sverige – ved ratifikationen tog forbehold om ikke at ville være bundet af. Justitsministeriet sendte i april 2009 rapporten ”Avtalsslutande vid internationella köp av varor” (TemaNord 2009:507) i høring, og på baggrund af de danske høringssvar samt høringssvarene fra øvrige nordiske lande, er der bred tilslutning til, at de nordiske lande ophæver deres respektive forbehold over for CISG del II. Det foreslås med lovforslaget, at del II i CISG gennemføres i dansk ret, således at Danmark kan ophæve sit forbehold over for denne del af konventionen. CISG vil herefter i sin helhed være gennemført i dansk ret. En ophævelse af det danske forbehold over for konventionens del II indebærer, at det for erhvervsdrivende, der har deres forretningssted her i landet, og som indgår f.eks. aftaler om import eller eksport af varer med erhvervsdrivende, der har forretningssted i udlandet, bliver mere forudsigeligt, hvilke regler der vil gælde med hensyn til spørgsmålet om aftalens indgåelse. Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. For aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det samme gælder for aftaler, hvor forslaget om at indgå aftalen er stillet før lovens ikrafttræden.

tagget

(ingen tags endnu)
tilføj tags

vist

33 gange

kommenteret

0 gange

seneste aktivitet

5 måneder siden

Status for loven

Fremsat 1. behandling 2. behandling 2. behandling lovtekst 3. behandling Afsteming Vedtaget
26. oktober 2011 8. november 2011 8. december 2011 8. december 2011 20. december 2011 20. december 2011
0 kommentarer 0 kommentarer (kladde) (kladde) 0 kommentarer