Dødsboskifteloven og forskellige andre love (ændring af) - L 83

Formålet med lovforslaget er en revision dødsboskifteloven på baggrund af de praktiske erfaringer, der har været med brugen af loven siden 1997. Lovforslaget bygger på Ægtefælleskifteudvalgets betænkning nr. 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven. Hovedkonklusionen er, at loven generelt fungerer godt, men at der var behov for enkelte, mindre justeringer og præciseringer. Derfor foreslår regeringen at loven ændres på især følgende områder: -Skifteretten får mulighed for at udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler for det, og samtlige arvinger, herunder den længstlevende ægtefælle, er enige om at ønske den pågældende som bobestyrer. -Bobestyrere forpligtes til at oplyse arvingerne om, hvordan bobestyrerens salær beregnes og størrelsen, samt hvilke omkostninger arvingerne i øvrigt må forvente. -Bobestyreren skal redegøre for sin vurdering af spørgsmål, som arvingerne er uenige om. Og skal samtidig gøre opmærksom på, at vurderingen vil blive lagt til grund under sagens videre behandling, og opfordre arvingerne til sagsanlæg, hvis de ikke er enige i vurderingen. -Hvis en bobestyrer anmoder om tvangsauktion over afdødes faste ejendom, skal et evt. rekvirentsalær gå til betaling af bobestyrerens arbejde med tvangsauktionen og først derefter til dækning af begravelsesomkostningerne. Bobestyreren skal udlevere indbo og personlige affekter uden reel økonomisk værdi til arvingerne. -Klager er rettidige, uanset om de modtaget af bobestyreren eller af skifteretten inden for en 4-ugers frist. Klager kan i særlige tilfælde pålægges at betale klagesagens omkostninger. -En bedre retsstilling for modtagere af legatar. F.eks. forpligtes arvingerne bl.a. til at opfylde legater, når proklamafristen er udløbet og pengene hertil er der. Skifteretten skal orientere modtager af legater om et bo, der skal til privat skifte.