Forslaget betyder, at tosprogede børn omkring 3 år med behov for sprogstimulering skal have et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud på 30 timer ugentligt, hvis barnet har en eller to forældre, der ikke er i beskæftigelse. Formålet er, at børnene får mulighed for at udvikle de nødvendige dansksproglige kompetencer, inden de begynder i skole. Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud til forældre til børn, der optages i et sådant tilbud, så forældrenes egenbetaling bortfalder. Forældrene har pligt til at lade deres barn gennemgå en sprogvurdering og efterfølgende sprogstimulering, hvis barnet har behov for det. Kommunalbestyrelsen skal standse udbetalingen af børneydelsen til de forældre, der ikke lever op til denne pligt. Forældre kan selv varetage sprogstimuleringen, hvis den står mål med den sprogstimulering, som kommunalbestyrelsen tilbyder. Forslaget udmønter en del af finanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
tagget
vist
34 gange
kommenteret
0 gange
seneste aktivitet
et år siden
| Fremsat | 1. behandling | 2. behandling | 2. behandling lovtekst | 3. behandling | Afstemning | Vedtaget |
| 27. januar 2011 | 3. februar 2011 | 17. marts 2011 | 17. marts 2011 | 29. marts 2011 | 29. marts 2011 | 29. marts 2011 |
| 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer | 0 kommentarer |